Abonnementsartikel

Der var ikke mandstærk opbakning til et kursus for ledende andelsfolk i at styre de stadigt større andelsselskaber

Hvad er forudsætningerne for god selskabsledelse i andelsselskaberne, spurgte Landbrugets Oplysnings og Kursusvirksomhed (LOK), da de samlede bestyrelsesmedlemmer fra landbrugets større andelsselskaber og rådgivningsselskaber.

Efter det 20 mand store fremmøde at dømme er det ikke et emne, som fylder meget i bestyrelsesmedlemmernes bevidsthed.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og det selvom vi i de forgangne år har oplevet talrige fusioner i andelssektoren, og selvom Regeringen gennem blandt andet Nørbyudvalgets rapport har sat fokus på bestyrelseskulturen i danske selskaber og ligefrem har lavet anbefalinger for god selskabsledelse.

Anbefalingerne går blandt andet ud på at skabe gode relationer til selskabets interessenter såsom andelshavere, medarbejdere, kreditorer, leverandører, kunder og lokalsamfund.

Det går da meget godt

- Andelsselskaberne er ude over nogle af de problemer, som Nørbyudvalgets rapport præsenterer.

- Andelshavere er jo ikke passive aktionærer, der ikke bekymrer sig om deres selskaber, konstaterede formanden for Danske Andelsselskaber; Bent Juul Sørensen indledningsvis.

- Men det kan da godt være frustrerende, når man som bestyrelsesmedlem i for eksempel Arla synes, man har gjort noget godt, og resultaterne først bliver synlige for andelshaverne otte år senere, mener han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Selvom andelsformanden ikke ligger skjul på, at han har svært ved at få øje på behovet for at diskutere principperne i andelssektorens selskabsledelse, erkender han, at en løbende selvevaluering af bestyrelsesarbejdet er nødvendig.

Der skal da også være plads til at diskutere, hvordan resultaterne skal måles, rekrutteringen af nye medlemmer til bestyrelsen, og om der skal andre end landmænd ind i bestyrelserne.

Aktivt ejerskab – det er vejen

Caspar Rose fra Handelshøjskolen, København var bestemt ikke uenig med Bent Juul Sørensen.

- Lav aktivt ejerskab og lav om på tingene, inden det går galt.

- Tiderne ændrer sig, og det skal man tage højde for i tide. Brug jeres sunde fornuft, lød rådet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hvis man kører efter maksimering i et selskab, kører det andet også godt.

- Vær varsom med at melde ud, at man tager hensyn til alle mulige interesserenter omkring selskabet.

Det koster penge, og hvordan kan man se, om den investering giver en merværdi, lød det spørgende fra Caspar Rose.

Mange farer

Andelsselskaber er ifølge forskeren specielle i forhold til aktieselskaber, og så er de ikke børsnoterede, hvilket især sætter fokus på bestyrelsesstrukturen og aktivt ejerskab i form af:

- Jeg vil foreslå, at informationsindsatsen over for medlemmerne styrkes, påpegede Caspar Rose.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Ny IT-teknologi gør det muligt at lægge relevant materiale ud på en hjemmeside og oven i købet lave dialogmøder mellem bestyrelsen og menige medlemmer via nettet.

- Ved at lægge større beslutningsforslag og begrundelse ud på nettet kan der også skabes større åbenhed i beslutningsprocessen, sagde Caspar Rose.

Afskaf repræsentantskaberne

I den mere kontroversielle afdeling foreslog han, at repræsentantskaberne afskaffes.

De kan efter hans opfattelse alligevel aldrig opnå samme informationsniveau som bestyrelsen og derfor ikke formidle oplysningerne lokalt. Hellere gøre bestyrelserne større og så nedsætte specialkomiteer.

Og hvorfor ikke inddrage professionelle bestyrelsesmedlemmer med solidt kendskab til landbrugets forhold, og eventuelt overveje at lade andelsselskaberne børsnotere på længere sigt, lød Caspars Roses spørgsmål.

- Jeg ved godt, at aktiekurser ikke er udtryk for et selskabs sande værdi, og at der er risiko for, at børsen bliver hysterisk. Det er ren psykologi, erkender Caspar Rose.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ekstern vurdering af regnskab

Aage Dragsted fra konsulentfirmaet Pluss Leadership i Århus hæftede sig især ved, at andelsselskaberne mangler folk udefra til at se på regnskaberne og formidle tallene til andelshavere og offentligheden.

- Jeg vil foreslå andelsselskaberne frivilligt at følge de samme offentlighedskrav, som stilles til børsnoterede selskaber.

- Det vil klæde selskaberne at gøre regnskaberne mere gennemskuelige – både overfor andelshavere og omverdenen, sagde Aage Dragsted og fortsatte:

- Med de mange fusioner mellem andelsselskaber i de senere år har vi ikke længere noget at sammenligne med.

- Tican og Danish Crown kan for eksempel ikke sammenlignes, og det der med at blive målt ude i den store verden er selvfølgelig godt, men er det godt nok for andelshaverne på sigt?

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hvorfor ikke - som Dansk Aktionærforening - stifte en Dansk Andelshaverforening, der kan lave kritisk, analytisk arbejde af andelssektorens aktiviteter.

- Uvildige analyser vil uden tvivl øge pressens interesse for selskaberne.

Social kapital og anden modesnak

I den lille kreds af bestyrelsesmedlemmer, hvis arbejde typisk måles på efterbetaling, var det ikke nogen nem opgave for professor Martin Paldam fra Århus Universitet at introducere et nyt mode-begreb: "social kapital".

Så vidt forstås handler social kapital vist nok om gamle kendinge så som samarbejde, netværk og tillid.

Det nye er, at nu skal faktorerne vejes og måles, så det bliver synligt, hvad de betyder for en virksomheds resultater.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med andre ord er det, som Caspar Rose kalder "sund fornuft", nu blevet en videnskab, vi kommer til at høre meget mere om i fremtiden.

Måske bliver den sociale kapital på din gård og i dit andelsselskab oven i købet noget, du skal indberette til det offentlige om få år.