"Hvad gør livet værd at leve?". Det er mere end et 1000-kroners spørgsmål. Et af svarene er dog uden tvivl store og små udfordringer tidligt og silde.

Kedsomhed er nemlig en dræber (også selvom intelligente mennesker aldrig keder sig).

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der var dog heller ikke grund til kedsomhed i den sidste halvdel af 2002 set på et overordnet plan. Set med landbrugets øjne skete der ganske meget, som uden tvivl får ganske stor betydning i det år, vi netop er trådt ind i.

Østudvidelsen af EU placerer sig på en pæn førsteplads. Ingen tvivl om, at det både var en udfordring at få den forhandlet på plads, og at den bliver en udfordring for det danske landbrug at leve med fremover.

Masser af nye kollegaer, som også vil være med, når det gælder om at opnå velstand, social ligeberettigelse og anseelse i det omgivende samfund byder vi velkommen til den 1. januar 2004.

Nogle vil opfatte dem som en latent trussel, som kun er af det onde for den danske landmand. Andre ser det som en fordel, fordi det danske landbrug og dets følgeindustrier bliver presset til at blive endnu dygtige og positionere sig på en ny måde.

Endelig er der dem, som såmænd er ligeglade. De sidste er afgjort de farligste, og de første har ret, hvis de blot ser til med hænderne på traktorrattet, mens udviklingen bruser frem i de nye medlemslande.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med andre ord har vi brug for at se udvidelsen af EU som både trussel, mulighed og udfordring til at yde vores ypperste i fællesskab.

Det gælder den enkelte landmand, det gælder hans organisationer, selskaber og leverandører – og det gælder fagbladene, som også er med i den proces, der udvikler det danske landbrug.

Håbet er, at vi ikke bliver som de andre, at vi er noget for os selv – noget særligt. For går vi i et med alle andre, har vi ikke mange chancer. Nye produktioner og produkter som er svære at kopiere - så er vi godt på vej.

Tid er der imidlertid ikke for meget af. Læs på side 2 i denne udgave af MaskinBladet, hvordan Åke Modig, Arla Foods, vurderer, at de østeuropæiske lande, der nu kommer med i EU, i løbet af cirka 10 år er oppe på samme produktivitet, som de nuværende 15 EU-lande.

Startskuddet er gået, og ekkoet af det hænger allerede i fortiden, så det er nu, vi skal i arbejdstøjet, hvis det danske landbrug også skal have en stærk position om 10 år i forhold til sine kollegaer – både dem i et EU-25 og i mange andre, betydende landbrugsnationer kloden over.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I 2002 blev det også besluttet at danne en fælles, national generel organisation med navnet Dansk Landbrug. Det giver muligheder og er en udfordring for såvel de folkevalgte, de ansatte og medlemmerne.

Vi fik også tilkendegivelser om, at tidligere medlemmer af Dansk Familielandbrug vil danne en ny generel organisation. Det er en udfordring for dem og kan sagtens blive en udfordring for Dansk Landbrug, hvis den nye forening får en talstærk opbakning.

Den landbrugsejede rådgivning kom også under pres, og der er sat lys på måden, hvorpå den er organiseret. Det nye år – 2003 – vil også vise, om partnerskab i rådgivningen formår at leve op til landmændenes krav, eller om privat rådgivning vil vinde endnu mere terræn. Det er også en udfordring for begge parter at sandsynliggøre, at de er de bedste.

På den enkelte bedrift er dagligdagen også udfordringer såvel fagligt som socialt. Mange måtte forlade erhvervet i 2002, og 2003 vil nok også bekræfte, at ikke alle kommer med ind i 2004 som selvstændige landmænd.

For den enkelte gælder det også om at forberede sig i god tid, læse de små og store tegn, tage bestik og rette kursen ind efter det mål, som giver livet mest værdi. Held og lykke med udfordringerne i 2003.