Hvis der ikke foreligger en klippefast kontrakt om afsætning af økologisk mælk, frarådes de britiske mælkeproducenter at omlægge til økologi.
Dette til trods for, at markedet for økologiske mejeriprodukter i Storbritannien vokser med 15 procent årligt. Årsagen til at fraråde omlægning er, at der allerede bliver malket mere økomælk, end der bliver afsat, fordi en stort antal besætninger lagde om i perioden fra 1998 til 2000.
Resultatet af de mange omlægninger er, at produktionen steg fra 28 millioner liter i 1998-99 til 218 millioner liter i 2001-02.
Afsætningen nåede kun op på 137 millioner liter, og dermed var der et overskud på 81 millioner liter økomælk i 2001-02.
Den manglede afsætning førte også til, at der ikke blev givet pristillæg for de 81 millioner liter økologisk mælk.
Desuden bliver der stadig importeret økologiske mejeriprodukter til det britiske marked, og det er med til at forværre situationen med hensyn til overforsyning.
Stigende økoarealer
De nuværende forudsigelser går på en stigning på 78 procent i det økologiske areal frem til 2004 i Storbritannien.
Hvis den udvikling også kommer til at gælde for den økologiske mælkeproduktion, betyder det, at der til den tid vil være en overproduktion på 213 millioner liter, med mindre afsætningen øges mere end forventet.
Det er nødvendigt at tredoble forbruget af mælk anvendt til ost, konsummælk og yoghurt, hvis al økomælken skal afsættes økologisk.
Rådet til mælkeproducenter, der er ved at omlægge, er, at de skal forsinke processen, mens de, der har lagt om uden aftale om afsætning, rådes til at forsøge direkte salg til forbrugerne eller til at lave gårdmejeri for prøve at forøge den pris, deres mælk kan indbringe.
Rådet kommer fra den økologiske enhed ved University of Wales, fra markedsføringsfirmaet Taylor Nelson og fra The Soil Association.
Har lavet rapport
De tre har lavet en tilbundsgående rapport, "Market Prospects for Organic Milk", som er bestilt af Milk Developement Council (MDC) på opfordring af de bekymrede mælkeproducenter og Federation of Milk Groups.
MDC er en statslig fond, som modtager en afgift for al mælk, der indvejes i Storbritannien. MDC finansierer forskning og udvikling, generel markedsføring af mælk, avlsarbejde samt statistisk bearbejdning af data fra sektoren.
- Resultaterne af de undersøgelser, som er offentliggjort i rapporten, viser, at der er grund til bekymring, siger Brian Lindsay, teknisk chef i MDC.
- Rapporten har vist, hvor problemerne er, og hvor de meget få muligheder er i markedet for økologisk mælk, fortsætter han.
- Rapporten giver også et indblik i forbrugernes adfærd, og den afdækker en manglende kommunikation mellem regeringen, som har skubbet på udviklingen ved at støtte omlægningen til økologi, og forbrugerne af mejeriprodukter.
Brian Lindsay påpeger, at MDC ikke er ansvarlig for at gennemføre de råd, rapporten giver, og organisationen kan heller ikke videregive uafhængig information, så mælkeproducenterne kan tage bedre beslutninger.
Få køber meget
Mælkeproducenterne begyndte omlægningen på baggrund af de øgede efterspørgsel efter økologiske mejeriprodukter og en øget økonomisk støtte. En pris på 29,5 pence pr. liter (3,21 kr.) mod 20 pence (2,18 kr.) for konventionel mælk. Desuden havde en del supermarkeder forpligtiget sig til at holde den høje økopris frem til 2005.
Væksten i markedet for økologiske mejeriprodukter kom, da et stigende antal britiske husholdninger begyndte at købe økologisk konsummælk, ost og yoghurt.
I 2001-02 havde markedet for økologiske mejeriprodukter en værdi på 95 millioner pund (1.034 millioner kr.) og udgjorde 1,7 procent af det totale marked for mejeriprodukter.
Men det samme år faldt de gennemsnitlige indkøb i såvel mængde som værdi pr. husholdning, og rapporten fra MDC afdækker, at markedet for økologiske mejeriprodukter er afhængig af en kerne af trofaste forbrugere. Kun godt otte procent af husholdningerne står for 80 procent af pengene brugt på økologi. Hertil kommer, at 25 procent af de britiske husholdninger af og til køber økologisk.
En procent af markedet
Totalt set er den økologiske andel af markedet for dagligvarer en procent. Og med en så lille markedsandel har selv små ændringer i forbrugsvanerne stor betydning.
En lille markedsandel giver også problemer i forsyningskædens effektivitet lige fra indsamling af råvarerne til udbringning efter forarbejdning, lige som det er svært at tilpasse udbud til efterspørgsel.
Det er også svært at få en effektiv tilpasning af faciliteterne til forarbejdning.
Til trods for dette og med en erkendelse af, at der ingen patentløsning findes på udfordringerne for de økologiske mejeriprodukter, mener forfatterne af rapporten, at der er "et enormt potentiale for vækst" i sektoren.
Kræver investeringer
"Yderligere investeringer i forsyningskæden fra jord til bord er påkrævet for at forøge forbrugernes efterspørgsel og dermed øge udnyttelsesgraden af den økologiske mælk. Situationen i Storbritannien er ikke unik for Europa, idet mange lande har oplevet samme problemer med overforsyning, sådan at kun en del af den økologiske mælk sælges som sådan", skriver forfatterne i rapporten.
De centrale udfordringer, som skal løses, er, at producenter og mejerier arbejder bedre sammen om indvejning og sammen tilpasser udbuddet til efterspørgslen.
Et andet område kan være at undersøge mulighederne for at lave mælkepulver af økologisk mælk.
Investering i markedsføring skal fokuseres på at øge forbruget af konsummælk, yoghurt og ost, som procentvis bruger mest af den indvejede mælk (se tabellen).
Hvis alene de to største supermarkedskæder øger deres salg af økologisk drikkemælk fra henholdsvis 1,5 og 2,9 procent af deres totale salg af drikkemælk til 10 procent, vil det øge forbruget med 100 millioner liter økomælk.
Økologisk ost står heller ikke ret stærkt, men her er der et stort vækstpotentiale, idet 99 procent af de britiske husholdninger køber ost for 65 pund årligt (707 kr.).
Bedre kvalitet
For at opmuntre forbrugerne til at købe flere økologiske mejeriprodukter og dermed stoppe den nedadgående tendens er det nødvendigt, at supermarkedskæderne opmuntrer forbrugerne til større produktloyalitet.
Men for at nå det mål er det nødvendigt, at produkternes kvalitet højnes, at indpakningerne gøres mere indbydende, og at varerne er på hylderne.
For at få forbrugere, der kun lejlighedsvis køber økologisk, til at købe flere økologiske mejeriprodukter, er det nødvendigt at placere de konventionelle og de økologiske produkter side om side i kølediskene.
Desuden bør mulighederne for alternative salgskanaler såsom benzintanke og lokale, mindre butikker også undersøges. Men det kræver en relativ stor investering set i relation til potentialet ved at sælge via disse kanaler, og måske derfor ikke aktuel for tiden.
Den økologiske mælkesektor
Sådan anvendte mejerierne den økologiske mælk i årene 1997-98 og 2001-02 1997-98 2001-02 Drikkemælk 61% 49%Smør 1% 1%Ost 0% 8%Yoghurt 38% 29%Fløde 0% 2%Andet* 0% 11%* Andet er is, desserter, mælk med smagstilsætning
