Abonnementsartikel

Det kan lade sig gøre både at dyrke konventionelle, økologiske og modificerede afgrøder i Danmark på forsvarlig vis, konkluderer en faglig rapport, som landets plante-forskere tirsdag præsenterede på Christiansborg

Med en faglig rapport om spredningsrisici ved dyrkning af genmodificerde (GM) afgrøder i hånden er politikerne på Christiansborg nu bedre klædt på til at beslutte, om det fremover skal være muligt at dyrke GM-afgrøder i Danmark.

Fødevareministeriets endelige strategiplan, som forventes at ligge klar i slutningen af februar, kommer udover de dyrkningsmæssige aspekter også til at indeholde en juridiske vurdering af ansvar ved utilsigtet iblanding af GM-materiale i konventionelle eller økologiske afgrøder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er en vanskelig sag. Vi har derfor valgt at få Kammeradvokaten til at vurdere det juridiske ansvar ved dyrkning og håndtering af GM-afgrøder. Vi forventer at få hans responsum i løbet at et par uger, fortæller chefkonsulent, Jette Petersen, Fødevareministeriet.

- Derudover har vi vurderet, om Danmark har et nationalt råderum i forhold til EU, hvor nye GM-afgrøder godkendes i forhold til sundhed og miljø. Det viser sig, at vi har et råderum – vi har dog ikke lov til at lave noget, der kan føre til handelshindringer.

Sameksistens er mulig

I et halvt år har en udredningsgruppe, bestående af fagfolk fra Danmarks JordbrugsForskning (DJF), Risø, Landbohøjskolen, Danmarks Miljøundersøgelser, Plantedirektoratet og Fødevareøkonomisk Institut, vredet hjernerne og læst og vurderet betydningen af at dyrke både de konventionelle, økologiske og genmodificerede afgrøder.

Gruppen lagde især kræfterne i de afgrøder, hvor sandsynligheden for at anvende GM-sorter er størst og konkluderer nu, at det godt kan lade sig gøre at dyrke majs, roer, kartofler, korn, lupin, hestebønne og ærter i både konventionel, økologiske og GM-form, når for eksempel visse afstandskrav overholdes.

Fremmedbestøverne raps, græs og kløver vil de godt have lov at undersøge yderligere, inden de giver et forslag til, hvordan netop disse afgrøder bedst håndteres i marken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har netop fået mandat til at fortsætte arbejdet med raps, græs og kløver. Derudover vil vi gerne lave en økonomisk vurdering af, hvad det koster at holde konventionelle, økologiske og GM-afgrøder adskilte efter, at landmanden sælger afgrøden. Den nuværende rapport indeholder alene økonomiske beregninger for primærproduktionen og frem til den første landmands salg eller brug af afgrøden, forklarer Søren A. Mikkelsen, vicedirektør i DJF og formand for udredningsgruppen.

Baggrund

For udredningsgruppen har det været vigtigt at sætte fagligheden i højsædet. Om, hvor og hvor meget GM-afgrøder, der kan dyrkes på dansk jord er politiske afgørelser. Gruppen tager derfor heller ikke stilling til, om det er den konventionelle, økologiske eller GM-avleren, der skal bære ekstraudgifter til renholdelse af mark og maskiner og analyser af frø.

- Uanset hvilke afgrøder, man dyrker og uanset, om det er konventionelle, økologiske eller GM-afgrøder, vil der i større eller mindre grad ske en spredning af gener til det øvrige jordbrug.

Spredningen kan imidlertid reduceres ved anvendelse af forskellige virkemidler – afhængig af afgrøden, siger Søren A. Mikkelsen og påpeger, at arbejdet er baseret på egen viden, dansk og udenlandsk litteratur, og at der ikke har været tid til at lave markforsøg.

Viften af virkemidler spænder således lige fra kontrol og sikring af udsæd over afstandskrav, værnebælter, dyrkningsintervaller, bekæmpelse af spildplanter til renholdelse af maskiner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udgangspunktet for ekspertgruppens "videnskabelige vurderinger & skøn", som Søren A. Mikkelsen kalder det arbejde, eksperterne har lagt i rapporten er:

- Vi har ladet os inspirere af såsædsproduktionen, fordi man netop her laver foranstaltninger, der forebygger spredningen af fremmede sorter. Dér findes også et regelsæt for dyrkningsafstande og sædskifter, som Plantedirektoratet har store erfaringer i at administrere, forklarer Søren A. Mikkelsen.

Hele rapporten kan læses på Fødevareministeriets hjemmeside: www.fvm.dk (se pressemeddelelsen: "Sameksistens er mulig", som linker til rapporten.)Faktaboks 1:Virkemidler ved dyrkning af f.eks. GM-majs og GM-korn:MajsSameksistens mellem genetisk modificerede (GM), konventionelle og økologiske afgrøder i Danmark.Oversigt over virkemidler til begrænsning af GM-iblanding og vurderet maksimal iblanding.AfgrødeScenarieDyrk-nings-inter-valAn-vendt ud-sædAf-standskrav Vær-ne-bælteAndre virkemidlerVurderet GM iblanding Majs0KonventionelFrøavl --*-0-0,5 %Produktion-??--0-0,5 %ØkologiskFrøavl --*-~ 0,1 %Produktion-???--Udsæd fra områder uden GM-avl~ 0,1 %+GM(10 %)KonventionelFrøavl --*-0-0,5 %Produktion-??200m-Rengøring ved maskinfællesskab0-0,7 %ØkologiskFrøavl --*-~ 0,1 %Produktion-???200m-Rengøring ved maskinfællesskab~ 0,1 %+GM(50 %)KonventionelFrøavl --*-0-0,5 %Produktion-??200m-Rengøring ved maskinfællesskab0- 0,7 %ØkologiskFrøavl --*-~ 0,1 %Produktion-???200m-Rengøring ved maskinfællesskab~ 0,1 %* Der er ingen frøavl (udsædsproduktion) i DanmarkDe nuværende krav for frøavl af landbrugsplanter vedr. dyrkningsinterval og afstandskrav fremgår af Tabel 6.1. Scenarie 0 Der dyrkes ikke GM-planter af den pågældende afgrøde i Danmark, men i andre lande, hvorfra der kan importeres udsæd med op til 0,5 % iblanding når det drejer sig om konventionel udsæd til produktion. For økologisk udsæd antages tilsvarende en iblanding på mindre end 0,1 %. Scenarie +GM Der dyrkes GM-planter af den pågældende afgrøde i Danmark. Såvel dyrkning af 10 % af afgrøden med GM som dyrkning af 50 % af afgrøden med GM er således indbefattet heri.Det er forudsat, at der på en ejendom ikke er både GM og ikke-GM avl af samme afgrøde i en given vækstsæson.Afstandskrav Afstand mellem en GM-afgrøde og den nærmeste ikke-GM-afgrøde, som kan krydsbestøve.Dyrkningsinterval År med andre afgrøder på marken, efter at en GM-afgrøde eller en afgrøde med GM-iblanding har været dyrket, og indtil der igen kan være konventionel GM-fri eller økologisk dyrkning af samme afgrøde på marken. Under dyrkningsintervallet forudsættes kontrol af spildplanter.Ved omlægning til økologisk avl vil det svare til omlægningstiden for afgrøden.Værnebælte Randzone i yderkant af mark, der dyrkes og høstes separatDen vurderede GM iblanding dækker produktionstrin indtil 1. handelsled- Ikke relevant.? God landmandspraksis ?? mindst certificeret frø til produktion ; højere klasse dvs. præbasis eller basis ved frøavl. ??? GM-fri frø (udsæd) (iblanding <0,1 %)Byg, hvede, tricitale, havreSameksistens mellem genetisk modificerede (GM), konventionelle og økologiske afgrøder i Danmark.Oversigt over virkemidler til begrænsning af GM-iblanding og vurderet maksimal iblanding.AfgrødeScenarieDyrk-nings-inter-valAn-vendt ud-sædAf-standskrav Vær-ne-bælteAndre virkemidlerVurderet GM- iblanding Byg,0KonventionelFrøavl 2 år??- T20m-0-0,5.%Hvede,Produktion??--0-0,6 %Havre,TriticaleØkologiskFrøavl 2 år???- T20m-~0,1 %Produktion????- -~0,1 %+GM(10%)KonventionelFrøavl 2 år??- T50m-Bekæmpelse af spildplanter, rengøring af maskiner0-0,5 %Produktion1 år?- T50m-Bekæmpelse af spildplanter, rengøring af maskiner0-0,6 %ØkologiskFrøavl 2 år???- T50m-Bekæmpelse af spildplanter, rengøring af maskiner~0,1 %Produktion1 år???- T50m-Bekæmpelse af spildplanter, rengøring af maskiner, kun certificeret udsæt~0,1 %+GM(50%)KonventionelFrøavl 2 år??- T50m-Bekæmpelse af spildplanter, rengøring af maskiner0-0,5 %Produktion1 år?- T50m-Bekæmpelse af spildplanter, rengøring af maskiner0-0,6 %ØkologiskFrøavl 2 år???- T50m-Bekæmpelse af spildplanter, rengøring af maskiner~0,1 %Produktion1 år???- T50m-Bekæmpelse af spildplanter, rengøring af maskiner, kun certificeret udsæd~0,1 %Nuværende regler for certificeret frø2 år0/T20mDe nuværende krav for frøavl af landbrugsplanter vedr. dyrkningsinterval og afstandskrav fremgår af Tabel 6.1. Scenarie 0 Der dyrkes ikke GM-planter af den pågældende afgrøde i Danmark, men i andre lande, hvorfra der kan importeres udsæd med op til 0,3% iblanding når det drejer sig om konventionel udsæd til produktion. For økologisk udsæd antages tilsvarende en iblanding på mindre end 0,1 %. Scenarie +GM Der dyrkes GM-planter af den pågældende afgrøde i Danmark. Såvel dyrkning af 10 % af afgrøden med GM som dyrkning af 50 % af afgrøden med GM er således indbefattet heri.Det er forudsat, at der på en ejendom ikke er både GM og ikke-GM avl af samme afgrøde i en given vækstsæson.Afstandskrav Afstand mellem en GM-afgrøde og den nærmeste ikke-GM-afgrøde, som kan krydsbestøve.Dyrkningsinterval År med andre afgrøder på marken, efter at en GM-afgrøde eller en afgrøde med GM-iblanding har været dyrket, og indtil der igen kan være konventionel GM-fri eller økologisk dyrkning af samme afgrøde på marken. Under dyrkningsintervallet forudsættes kontrol af spildplanter.Ved omlægning til økologisk avl vil det svare til omlægningstiden for afgrøden.Værnebælte Randzone i yderkant af mark, der dyrkes og høstes separatDen vurderede GM iblanding dækker produktionstrin indtil 1. handelsled- Ikke relevant.? God landmandspraksis ?? mindst certificeret frø til produktion ; højere klasse dvs. præbasis eller basis ved frøavl. ??? GM-fri frø (udsæd) (iblanding <0,1 %)T Triticale. Faktaboks 2Omkostningsvurderinger ved dyrkning af hhv. GM-majs og GM-korn:a) Majs: Konventionel/økologiskGennemsnitlig dyrkningsomkostning, konventionel: 5.800 – 6.200 kr./ha (budgetkalkuler 2002).Gennemsnitlig dyrkningsomkostning, økologisk: 7.000 – 7.400 kr./ha (økologikalkuler 2002).Ekstraomkostninger kr./haAnvendelseScenarie0Moderat udbredelseStor udbredelseEnsilering/foder-*80 kr./ha**80 kr./ha*** God landmandspraksis.** Rengøring af maskiner.b) Byg, hvede triticale, havre - konventionelGennemsnitlige dyrkningsomkostninger: 4.500 – 6.200 kr./ha (budgetkalkuler 2002).Ekstraomkostninger kr./haAnvendelseScenarie0Moderat udbredelseStor udbredelseCertificeret udsæd-*-*-*Foderkorn, maltbyg, brødhvede-**80 kr./ha***80 kr./ha**** Regler for certificeret udsædsproduktion.** God landmandspraksis.*** Rengøring af maskiner og lager.b) Byg, hvede triticale, havre - økologiskGennemsnitlige dyrkningsomkostninger: 5.000 – 5.400 kr./ha (økologikalkuler 2002).Ekstraomkostninger kr./haAnvendelseScenarie0Moderat udbredelseStor udbredelseCertificeret udsæd-*-*-*Foderkorn, maltbyg, brødhvede-**80 kr./ha***80 kr./ha**** Regler for produktion af økologisk certificeret udsæd** Regler for økologisk produktion.*** Yderligere rengøring.Kilde: Rapport fra udredningsgruppen vedr. sameksistens mellem genetisk modificerede, konventionelle og økologiske afgrøder, jan. 2003.