Abonnementsartikel

Hvordan beviser man sit eget værd?

Ved at eliminere konkurrenterne eller ved at gøre tingene bedre end dem?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Eller ved at kombinere de to veje?

Landbrugets Rådgivningscenter i Skejby har tilsyneladende valgt den mest primitive måde i form af den første model, hvor konkurrenterne til landmændenes gunst udi rådgivningens mangeartede opgaver mødes med forhindringer.

Kan vi ikke vinde på kvalitet og økonomi, må vi stille forhindringer op, synes devisen at være.

Revisorer kan ikke længere abonnere på Skattemeddelelser fra Landskontoret for Driftsøkonomi af konkurrencemæssige årsager, og de selv samme revisorer bliver mødt med tårnhøje priser på andre informationer fra Landbrugets Rådgivningscenter, sådan som det er beskrevet på modstående side her i denne udgave af MaskinBladet.

Private planteavlsrådgivere skal betale det hvide ud af øjnene for at få lov til at bruge Bedriftsløsningen som værktøj i deres rådgivning af landmænd.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men er det ikke smart nok at lukke af for deres muligheder ved at give dem økonomisk set umulige vilkår?

Nej, for lige som så meget andet i denne verden er ej heller Landbrugets Rådgivningscenter uundværligt. Og det kan sagtens være, at den store og omkostningstunge organisation sætter sig selv ud på et sidespor ved at agere, som den gør. For vil man ikke samarbejde på fair vilkår, må modparten – de private rådgivere – etablere alternative kanaler til at skaffe sig de fornødne informationer.

Blandt andet er afgørelserne i Landsskatteretten, hvoraf nogle bliver publiceret i de Skattemeddelelser, som de private revisorer ikke længere må abonnere på, offentligt tilgængelige. Retsvæsenet putter ikke med oplysningerne.

Men det er selvfølgelig lidt besværligere at skaffe dem selv, siger en privat revisor til MaskinBladet.

Lige sådan med edb-løsninger, der kan bruges til planteavlsrådgivning inklusive mark-, gødnings- og sprøjteplaner. Her kan private planteavlsrådgivere købe Næsgaard Mark uden at skulle betale pr. landmand, de rådgiver.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ganske vist rummer den nuværende løsning i Næsgaard Mark ikke Grønt regnskab, men det kan vel også komme, hvis efterspørgslen er til stede i tilstrækkeligt omfang.

Mellem linjerne kan vi også læse, at Martin Merrild erkender, at der brug for at samarbejde med flest mulige – herunder også de private, som vil rådgive landmændene.

Han vil blot tilgodese "familien", som har været med til at skabe den store viden, der er opsamlet i rådgivningssystemet. Og det er der jo heller ikke noget odiøst i.

Det odiøse består i, at man ved sin faktisk førte pris- og informationspolitik udelukker sig selv fra et samarbejde.

Og det dumme består i, at de private, som vil ind på det over to milliarder kroner store marked for rådgivning, presses til at opbygge deres egne vidensbaser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Blandt de, der presser på for at kunne tilbyde landmænd rådgivning, er også Økologisk Landsforening og den nye husmandsorganisation Frie bønder – levende land, som ser ud til blive stiftet lørdag den 25. januar 2003.

Ved lidt skummelt tankespind kunne man få den idé, at Landbrugets Rådgivningscenter, som er ejet af Dansk Landbrug, er ude på at give de to foreninger svære betingelser.

Men fakta er, at Landbrugets Rådgivningscenter sagtens kan komme til at give sig selv endnu sværere betingelser, hvis de to organisationer i samarbejde med private rådgivningsfirmaer, der også rådgiver landmænd uden organisatorisk tilknytning, får opbygget et velfunderet rådgivningssystem med egne vidensbaser.

For så bliver der endnu færre landmænd til at betale til Skejby. Det er vel ikke meningen?