Abonnementsartikel

Trods forsikring om det modsatte kan landmænd og skovejere ikke fortsætte deres hidtidige drift i EF-habitatområder, som blev udpeget i 1995

Det var under stor protest, da Skov- & Naturstyrelsen i 1995 udpegede habitatområder hen over hovedet på lodsejerne og uden at orientere om udpegningerne.

EF-habitater hedder det, fordi sagen går helt tilbage til den tid, hvor det europæiske fællesskab (EF) endnu ikke var blevet til en union (EU).

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alligevel faldt der ro på sagen, fordi embedsmænd og politikere gentagne gange lovede, at områdeudpegningerne ikke ville få konsekvenser for den igangværende drift i skov og mark.

Udpegningerne, som handler om at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper, blev oven i købet revurderet i 2001, fordi EU-kommissionen ikke var tilfreds med det arbejde, de danske myndigheder havde leveret i første omgang.

Sjusk

Nu viser et par EU-domme og et notat fra Kammeradvokaten, at Danmark ikke lever op til direktivets intentioner.

EU-kommissionens vejledning til Habitatdirektivet siger nemlig, at "hvis en allerede eksisterende aktivitet i et habitatområde forårsager forringelse af naturtyper eller forstyrrelser af de arter, for hvilket området er udpeget, skal aktiviteten omfattes af de nødvendige bevaringsforanstaltninger (…). Dette kan indebære, at de negative virkninger må bringes til ophør, enten ved at standse aktiviteten eller ved at træffe afhjælpende foranstaltninger. I denne forbindelse kan der blive tale om økonomisk kompensation."

- Hidtil har Skov- og Naturstyrelsen bagatelliseret denne bestemmelse ved at påstå, at den ingen praktisk betydning får for den hidtidige dyrkning i området.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Men det afvises nu af Kammeradvokaten på grundlag af en række EU-domme i konkrete sager.

- I Irland blev en lodsejer for eksempel dømt til at begrænse almindelig afgræsning med får, fordi hans marker var udpeget til habitatområde på grund af nogle fugle, fortæller afdelingsleder Hans Hedegaard, Dansk Skovforening.

- Den danske Kammeradvokat mener ikke, at der er nogen juridisk vej udenom: Regeringen må efterkomme Habitatdirektivet.

- De hidtidige redskaber til naturbeskyttelse i Danmark, som typisk er frivillige aftaler og fredninger, er ikke gode nok i forhold til Habitatdirektivet. EU kræver en stærkere retlig sikring – og det skal indarbejdes i loven, siger han.

Erstatning nødvendig

Ifølge Skov- og Naturstyrelsen er det både naturbeskyttelsesloven og skovloven, som skal laves om, for at Danmark kan leve op til kravene i Habitatdirektivet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- En ændring af lovene vil automatisk betyde indskrænkning af skov- og landbrugets rettigheder i habitatområderne, og som en naturlig konsekvens af eventuelle indskrænkninger forventer vi bestemt, at det offentlige kompenserer lodsejeren.

- Der er jo tale om indskrænkninger i konkret udpegede områder, understreger Hans Hedegaard.

Det kan blive dyrt for samfundet.

Umiddelbart vurderer Dansk Skovforening derfor også, at pengene delvis må komme fra EU. Det er ikke kun Danmark, som har undervurderet rækkevidden af Habitatdirektivets beskyttelsesbestemmelser og nu sidder med en uforudset investering i naturen.

- På det grundlag burde EU egentlig revidere Habitatdirektivet og tilpasse det de oprindelige hensigter, foreslår Hans Hedegaard velvidende, at sådan noget gør man ikke bare….

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kræver stor indsats

Jens Peter Simonsen, vicedirektør i Skov- & Naturstyrelsen, erkender, at indsatsen for at passe på de danske naturperler bliver stor.

- Da Skovloven alligevel står over for en revision, har vi valgt i første omgang at kigge på de habitatudpegninger, som ligger i skovene.

- Skov- og Naturstyrelsen har på Skovforeningens opfordring igangsat et pilotprojekt i en række private og statslige skove, forklarer Jens Peter Simonsen.

- Pilotprojektet går ud på at registrere de dele af skovene, der er beskyttet i henhold til habitatdirektivet. For de registrerede bevoksninger udformes et antal forslag til aftaler, der alle vil kunne leve op til kravet om, at naturtyperne ikke forringes, siger han.

- Aftaleforslagene vil blive drøftet med ejerne. Resultaterne af pilotprojektet vil blive præsenteret på offentlige møder i første halvdel af 2003.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi vil gerne fjerne lodsejernes frygt for den ændrede forvaltning af Habitatdirektivet.

Ingen tidshorisont

Vicedirektøren har på nuværende tidspunkt ingen ide om, hvornår der laves planer for det åbne land.

Men Miljøminister Hans Christian Schmidt har bebudet, at naturbeskyttelsesloven skal revideres i den nye folketingssamling – altså efter sommerferien.

Det er statsskovdistrikterne, som kommer til at tage sig af eventuelle registreringer i skovene, mens amterne bliver pålagt opgaverne i det åbne land.

Udpegningerne

Lodsejere kan på de enkelte amters hjemmesider finde kort over eventuelle områdeudpegninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der eksisterer forskellige udpegninger og registreringer på såvel dyrkede som udyrkede arealer. De væsentligste og mest omfangsrige udpegninger og registreringer er vist i følgende skema:Udpegninger/registreringerBaggrundKonsekvenser§ 3- og § 4-områderNaturbeskyttelsesloven omfatter beskyttelse af naturtyper som ferske enge, overdrev, moser, heder, søer, vandhuller samt beskyttede sten- og jorddigerDriften må ikke intensiveres. I forbindelse med VVM-screeninger kan der være øget fokus på beskyttelse af naturtyperne mod bl.a. ammoniakdepositionDrikkevandsområderFremtidig forsyning af rent drikkevand med afsæt i "10-punktsplan" fra regeringen i 1994I forbindelse med VVM-screeninger kan der ske regulering af arealanvendelsen. Hvor der foreligger en indsatsplan vil indskrænkninger af eksisterende drift ske mod kompensationVådområderVMP II - til reduktion af kvælstofudvaskningenKompensation til lodsejere samt mulighed for køb af erstatningsjord med dispensation fra landbrugslovenEF-habitatområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og RAMSAR-områder (NATURA 2000)EF-direktiver og EF-konvention til beskyttelse af plante-, dyre- og fuglearter samt deres levestederI forbindelse med VVM-screeninger kan der ske regulering af arealanvendelsen i oplandeneSkovrejsningsområdeFolketingsbeslutning fra 1989 om fordobling af det danske skovareal i løbet af 80-100 årIndkomstkompensation og mulighed for tilskud til skovrejsningKilde: Landbrugets Rådgivningscenter. Planteavlsorientering, 17. december 2002.