En uafhængig ekspertgruppe, som har foretaget en faglig udredning vedrørende sameksistens mellem GMO og ikke-GMO planter, har nu afleveret sin rapport til fødevareministeren.
- Med et moderat omfang af GM-avl er det muligt at dyrke genetisk modificerede afgrøder i Danmark i sameksistens med konventionelle og økologiske produktionsformer. Det gælder for følgende afgrøder: majs, bederoer, kartofler, byg, hvede, havre, triticale, rug, lupin, hestebønne og ærter.
Det er hovedkonklusionen i rapporten, ifølge fødevareministeriet.
Men Økologisk Landsforening gør opmærksom på, at udredningsgruppen ikke har set på spredning og adskillelse i alle led i produktionen.
Mangelfuld rapport
Rapporten har været længe ventet, men når ikke hele paletten rundt omkring de uafklarede spørgsmål ved en produktion af GMO-afgrøder.
- Rapporten behandler alene primærproduktionen i marken og frem til landmandens salg eller brug af afgrøden. For afgrøderne raps, græs- og kløverfrø samt grønsagsfrø er problemstillingen så omfattende, at der er behov for yderligere analysearbejde, før der kan gives forslag til retningslinier for sameksistens, skriver Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.
Det tolker Økologisk Landsforening som en bekræftelse af, at en GMO-produktion vil føre alvorlige problemer med sig.
- Hvis det tillades at dyrke GMO-afgrøder i Danmark, er der flere vigtige afgrøder, der ikke længere vil kunne dyrkes økologisk herhjemme.
- Udbredt dyrkning af de fleste GMO-afgrøder vil give en udbredt spredning af gensplejset materiale. Udredningen bekræfter, at indførelse af GMO-afgrøder i Danmark vil skabe en række nye problemer, ikke mindst for det økologiske landbrug, og vil være en ulempe for dansk landbrug som helhed, skriver Økologisk Landsforening i en pressemeddelelse.
Tilfreds minister
- Jeg er tilfreds med, at sameksistens er muligt med de rette virkemidler for en række afgrøder.
- Da arbejdet blev sat i gang understregede jeg, at hver en sten skulle vendes. Derfor skal vi selvfølgelig imødekomme udredningsgruppens ønske om at analysere de mere besværlige afgrøder yderligere, siger fødevareminister Mariann Fisher Boel.
Hun erkender, at arbejdet langt fra er slut:
- Der er en række komplicerede juridiske spørgsmål, som vi arbejder intenst på at få afklaret. Det vil ske inden for kort tid. Herefter skal den egentlige strategi for sameksistens udarbejdes og præsenteres for Folketinget.
- Det forventer jeg kan ske inden udgangen af februar. Når strategien er på plads, kan vi begynde de politiske drøftelser, siger Mariann Fisher Boel.
Økologisk GMO
Økologisk Landsforening vurderer, at den nye rapports anbefalinger vil betyde store mængder GMO i økologiske fødevarer.
Ifølge ministeriets udredning kræver selv de GMO-afgrøder, der har mindst tilbøjelighed til at sprede sig, som eksempelvis rug, en afstand på op til 500 meter til nærmeste økologiske mark med samme art afgrøde blot for at holde indholdet af kerner med GMO i det økologiske rug nede under 0,9 procent.
Der vil være det samme problem med afstand og forurening i forhold til konventionelle marker, der dyrkes GMO-frit.
- Udredningen viser, at der i landbruget vil være store problemer med spredning af gensplejset materiale gennem for eksempel pollen, spildfrø og små rester i maskiner og transportmateriel.
- Tilmed mangler udredningen alt det, der sker i den videre produktion, fra landmanden har solgt sin høst, og til varerne er ude ved forbrugerne. Også der sker der en spredning, påpeger Henrik Refsgaard, næstformand i Økologisk Landsforening og foreningens repræsentant i den kontaktgruppe, der følger Fødevareministeriets arbejde med en strategi for GMO-sameksistens.
Forbrugernes valg
Med de fastsatte grænseværdier og ministeriets udredningsgruppes anbefalinger mener Økologisk Landsforening, at det bliver svært at give forbrugerne et valg.
- Spredningen underminerer forbrugernes mulighed for at vælge gensplejsede fødevarer fra, og konventionelle landmænds dyrkning af GMO afgrøder vil gøre økologisk drift dyrere og besværliggøre omlægning af nye arealer til økologisk drift, mener Økologisk Landsforening.
Henrik Refsgaard hæfter sig ved, at ministeriet har valgt at undlade nærmere at undersøge de økonomiske omkostninger, der er ved at holde GMO-afgrøder adskilt fra traditionelle plantesorter.
- Udredningen nævner kun meget kortfattet, at der vil være væsentlige omkostninger. Vi ved allerede i dag fra erfaringerne med importeret foder, at det er endog særdeles krævende og dyrt at holde økologiske afgrøder fri for GMO-forurening.
- Det må sikres, at det ikke bliver de økologiske landmænd og forbrugere, der skal betale disse udgifter, men derimod de konventionelle landmænd, der vælger at dyrke GMO-afgrøder, siger han.
