Abonnementsartikel

Slagteriarbejdere har danmarksrekord i at nedlægge arbejdet, så selvom Slagteriernes Arbejdsgiverforening har meldt sig ind i DI, kan man vente turbulente forhandlinger om OK2003

Overfyldte svinestier og økonomiske øretæver til andelshavere kan blive resultatet af overenskomstforhandlingerne inden for slagteriområdet.

Over for Slagteriernes Arbejdsgivere, SA, står slagteriarbejdere, der har danmarksrekord i at nedlægge arbejdet, og de bruger boksehandsker som logo for de igangværende forhandlinger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En arbejdsmarkedsforsker vurderer i den sammenhæng SAs indmeldelse i DI som et klogt træk:

- Skiftet skal ses i direkte sammenhæng med, at slagteriarbejderne ved sidste overenskomst sagde nej til et forslag om overenskomst - hele to gange. For hvert nej måtte arbejdsgiversiden op med flere penge. Den situation ønsker man ikke at komme i igen, siger Jesper Due, centerleder for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet.

- Dansk Industri er i den forbindelse både den største og mest kompetente arbejdsgiverorganisation, vurderer han

Men selvom man har et stærkt bagland, kan der sagtens opstå knaster i arbejdet med at blive enige om en ny overenskomst.

NNF, der repræsenterer slagteriarbejderne, skal ikke mindst være på bølgelængde med sine medlemmer for at kunne få et resultat med hjem, der kan stemmes ja til.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Konflikt-kultur

Slagteriarbejderne har en kultur, der gør, at de populært sagt nedlægger arbejdet for et godt ord.

- Et hårdt arbejdsmiljø kommer til udtryk ved arbejdsnedlæggelser. Der er et stort gennemtræk af arbejdskraft på slagterierne, og der er et højt sygefravær. Og rent statistisk skiftes hele arbejdsstyrken ud i løbet af fem år, siger Jesper Due.

Han vurderer, at den enkelte slagteriarbejder har et meget kortsigtet perspektiv på overenskomstforhandlingerne, fordi arbejdsmiljøet er så hårdt, som det er.

Hos NNF mener man, at det er koncentrationen af arbejdspladserne, der er afgørende for brugen af strejkevåbnet.

- Over en årrække er der sket en stadig centralisering af slagterier. Mens der i 1970"erne var 60 slagterier, er der nu praktisk taget kun et enkelt kæmpeslagteri tilbage. Det betyder mindre loyalitet og en mindre følelse af samhørighed i forhold til dengang, siger Mogens Hjorth, formand for landbrugsgruppen i NNF og forhandlingsleder i de igangværende overenskomstforhandlinger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han er overbevist om, at det er strukturændringerne, der er årsagen til, at man ikke kan løse konflikter uden at skulle nedlægge arbejdet.

Rygdækning - måske

NNF er gået til forhandlingsbordet med overskrifterne løn, tryghed og frit valg.

- Vi har holdt mere end 50 medlemsmøder overalt i landet inden overenskomstforhandlingerne. Det har fået os på den tanke at indføre et frit valg for den enkelte medarbejder, fortæller Mogens Hjorth.

I praksis forestiller han sig, at yngre slagteriarbejdere med børn skal have mulighed for at få mere fritid, mens lidt ældre arbejdere tænker på at få mest muligt lagt til side til pensionen. Pengene skal komme fra den del af lønnen, der kommer ud over en given basisløn.

Spørgsmålet er nu, om NNF har rygdækning i sine forhandlinger. Og ikke som sidste gang risikerer en tommelfinger nedad fra sine medlemmer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er jo helt uhørt, at man går til afstemning tre gange, før der kommer et resultat igennem. Men vi vælger at sige, at det var dengang og ser nu fremad i stedet. Vi har gjort et stort arbejde for at få mandat fra baglandet. Men omvendt vil jeg ikke garantere noget, før vi er kommet i mål, siger en forsigtig Mogens Hjorth.

Jesper Due mener, at det er vigtigt, at NNF stiller med et troværdigt mandat fra slagteriarbejderne.

- Man kan ikke udelukke en konflikt, men hvis man først kommer til et forhandlingsresultat, er det sikkert, at DI ikke åbner pengekassen ved et nej fra slagteriarbejderne, siger han.

En acceptabel løsning

Danish Crown holder kortene tæt ind til kroppen i disse dage og er meget fåmælt med hensyn til de igangværende overenskomstforhandlinger.

Unavngivne kilder fortæller til MaskinBladet, at en lønstigning på tre procent vil koste fem øre pr. kg svinekød. Det er tal, som Danish Crown hverken ønsker at be- eller afkræfte

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er ikke sådan, at vi sætter os ned og regner ud, hvad det kommer til at koste pr. kg. Vi skal i stedet finde et resultat, der ligner den udvikling, der er på det øvrige arbejdsmarked, og som gør, at vi bevarer vores konkurrencedygtighed, fortæller Jens Lorentzen, bestyrelsesmedlem i Danish Crown og leder af overenskomstforhandlingerne for SA.