Abonnementsartikel

Enhedslistens forslag om tidsbegrænset dispensation indgår i revision af landbrugsloven

Revisionen af landbrugsloven til efteråret vil omfatte bopælspligten, som Enhedslisten foreslår i kølvandet på debatten om finansminister Thor Pedersen (V).

- Det er absolut et relevant emne, Keld Albrechtsen (EL) har rejst, og det vil indgå i regeringens overvejelser, siger statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) til Maskinbladet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forslaget indgår i de ændringer af landbrugsloven, som fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) forbereder til efteråret.

- Helt bort set fra den aktuelle sag med finansministeren tror jeg, at alle vil erkende, at det er ikke fysisk muligt for en minister eller folketingsmedlem at opholde sig på gården hver dag året rundt. Hvis man ikke vil afskære jyske og fynske landmænd fra at være minister eller medlem af Folketinget, er man nødt til at kigge på, hvordan landbrugsloven virker i den sammenhæng, fortsætter Anders Fogh Rasmussen.

- Det er fornuftigt at have en regel om bopælspligt, når det gælder landbrug for at sikre bosætning i landdistrikterne. Det er også den bedste måde at beskytte landbruget mod jordspekulation, så jeg er som udgangspunkt tilhænger af bopælspligt, når det gælder landbrug, siger Anders Fogh Rasmussen.

Keld Albrechtsen erklærer, at det er fuldt ud rimeligt, at ministre og folketingsmedlemmer og folk med lignende poster skal have dispensation fra bopælspligten, mens de har deres poster.

- Men det skal ske på lovlig vis og ikke ved, at jordbrugskommissionerne bøjer loven. Derfor skal landbrugsloven ændres, så det fremgår, at ministre og folketingsmedlemmer kan få tidsbegrænsede dispensationer, siger Keld Albrechtsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Thor Pedersens redegørelse

I Thor Pedersens advokatredegørelse op til folketingsdebatten om hans boligsag indeholder følgende resumé:

Thomas Adelskov (S) erklærer om redegørelsen, at "det største kritikpunkt er sådan set, at finansministeren ikke forholder sig til det moralske ansvar for at overholde landets love".