Rosenfeldt Gods fik i midten af januar en samlet pakke på 1.180 hestekræfter på bedriften. Bag de mange hestekræfter gemmer sig to Fendt Favorit 926 på hver 270 hk samt fire Fendt Favorit 716 på hver 160 hk.

Alle traktorer er leveret med frontlift, og to af dem er derudover også monteret med front-PTO.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har gennemført en række rationaliseringer i bedriften, og det betyder blandt andet noget for maskinparken, siger Hans Henrik Koefoed, inspektør på Rosenfeldt Gods.

I bytte på de seks nye Fendt-traktorer gav Rosenfeldt Gods otte traktorer i bytte.

- Vi pløjer mindre og samler nu flere arbejdsfunktioner i en maskine. Vi har for eksempel indkøbt en ny Väderstad jordbearbejdnings- og såmaskine, fortæller Hans Henrik Koefoed.