Abonnementsartikel

Navnet på Arne Astrups slankemiddel ligger ifølge Arla Foods alt for tæt op ad mejeriets varemærke Cheasy

Arla Foods har indsendt en indsigelse til Patent- og Varemærkestyreslen over navnet på professor Arne Astrups slankemiddel, Speasy, som Arla Foods mener i mistænkelig grad minder om Arlas varemærke for fedt-reducerede mejeriprodukter, Cheasy.

Chefen for varemærkeafdelingen i Arla Foods, Tove Graulund, siger til dagbladet Børsen, at navnet på de to varemærker ligger for tæt på hinanden samtidig med, at der er er overlap i målgruppen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hun siger til Børsen, at Arla overvejer, om det skal gå videre med yderligere juridiske tiltag.

Arne Astrup er afgående chef for Ernæringsrådet og leder af Institut for Human Ernæring på KVL.

Han har efter kritik af sine forskellige roller meddelt offentligheden, at han vil afhænde alle sine økonomiske interesser i Speasy, som han har udviklet som offentligt ansat forsker.