Abonnementsartikel

Svenske Elisabeth Gauffin er eneste kvinde i Arlas 18 mand store landmandsbestyrelse

Selvom det går meget godt, mener hun, at de fleste bestyrelser vinder ved at have en sammensætning, der afspejler det samfund, virksomheden opererer i.

"Hvad er der i vejen med din mand, siden det er dig, der sidder i mejeribestyrelsen?"

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sådan nogenlunde lød den allerførste replik fra en mandlig dansk bestyrelseskollega. Stedet var den første bestyrelsesmiddag i Arla Foods efter den svensk–danske fusion.

- Manden er ikke længere medlem af bestyrelsen, understreger, Elisabeth Gauffin og fortsætter smågrinende:

- Jeg tror virkelig, at min bordherre undrede sig over, hvad jeg lavede i Arlas bestyrelse. Jeg har jo en mand, som oven i købet er landmand. Selvom vi driver gården i fællesskab, var det åbenbart indlysende for min kollega, at det var min mand, som burde gå ind i organisationsarbejde. Den fordom, har jeg vist fået aflivet nu. Nu respekteres jeg for min rolle som mælkeproducent, andelshaver og bestyrelsesmedlem.

Hun kalder sig selv en hesteglad city-girl, der tog en agronomuddannelse, blev kvægbrugsrådgiver og gift med den mælkeproducent, hun var i praktik hos.

Sammen har de nu 110 køer plus opdræt samt får, heste og et par hektar med jordbær.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mand og medhjælpere tager sig af mark- og staldarbejde, mens hun klarer kontorarbejdet, foderplanlægningen, insemineringer, en del malkninger, bestyrelsesposten og familiens fire børn.

Udrugning af bestyrelsesmedlemmer

Siden 1995 har Elisabeth Gauffin beklædt bestyrelsesposter i Arlas datterselskaber, det svenske Arla og siden 1999 i den dansk-svenske bestyrelse. Rollen som ene kvinde er hun vant til – hun har nemlig aldrig prøvet andet.

Umiddelbart har svenskerne ry for at praktisere en aktiv kønskvotering. De svenske landbrugsorganisationer har for eksempel gennem lang tid arbejdet på at rekruttere flere kvinder til bestyrelserne.

- Men det tager tid, og der lang vej endnu. Den svenske ligestillingsminister Margareta Winberg har netop stillet krav om, at der skal være mindst 25 procent kvinder i aktieselskabsbestyrelserne, fortæller Elisabeth Gauffin.

Hun kender dog et konkret eksempel på en konsekvent kønspolitik, idet et par svenske banker i forbindelse med en fusion for et par år siden indførte et krav om, at hvert køn skal være repræsenteret med mindst 40 procent i alle koncernens bestyrelser. Og det mål er faktisk nået.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Min egen erfaring er, at det er meget lærerigt, at starte i det små. Det svenske Arla havde tradition for at hverve nye bestyrelsesmedlemmer fra datterselskaberne. Her sad jeg i fire år, og det var en slags træningslejr. I 1995 kom jeg ind i Arlas bestyrelse, og ved fusionen med MD-foods blev jeg genvalgt, fortæller den 43-årige svensker fra Uppsala.

Et spejl af samfundet

Elisabeth Gauffin er ikke i tvivl om, at der kun kommer flere kvinder ind i bestyrelsesarbejdet, hvis organisationen eller virksomheden virkelig vil det. Det nytter ikke noget blot at snakke om det, hvis man ikke sætter handling bag ordene.

- Den ideelle bestyrelsessammensætning er uden tvivl én, som afspejler den verden, virksomheden opererer i. Der skal både tages hensyn til køn og for eksempel etniske minoriteter. Det er oven i købet sådan, at vi som fødevarevirksomhed henvender os til mange grupper i samfundet, hvor både mandlige og kvindelige forbrugere indgår. Derfor kunne vi sandsynligvis få glæde af flere nuancer i vores bestyrelsesarbejde, vurderer Elisabeth Gauffin.

Hun fastslår, at man ikke må glemme, at andelsselskaberne også har brug for en tæt tilknytning til primærproduktionen, og at det helt naturligt begrænser den gruppe, man kan rekruttere nye bestyrelsesmedlemmer fra.

- Udover, at mennesker er individualister med forskellige erfaringer, har mænd og kvinder forskellige perspektiver, som kan være nyttige for at få en bred og komplet analyse af forholdene. Det er primært på grund af alsidigheden, jeg gerne ser flere kvindelige kollegaer i Arlas bestyrelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Efterhånden klarer jeg mig såmænd fint alene blandt mænd. Jeg bliver respekteret for det menneske, jeg er. Jeg prøver bevidst at undgå at spille på mine kvindelige dyder, men der ligger altid lidt godmodig drilleri i luften, og jeg oplever da også at få lidt positiv særbehandling af kollegaerne – de er lidt mere galante over for mig.

Lidt bedre end mændene

Som de fleste kvinder, der arbejder sammen med mænd, pålægger Elisabeth Gauffin sig selv at være en tand bedre end mændene.

- Det er vist meget typisk, at vi gør os ekstra umage med arbejdet, fordi vi tror, vi ikke er gode nok. Men vi kan jo sagtens magte opgaven, hvis vi vil. Bestyrelsesarbejdet i en virksomhed er ofte strategisk arbejde, som måske ikke umiddelbart tiltaler kvinder, men det er altså ikke sværere, end at man godt kan lære det, siger hun og understreger, at løn, efteruddannelse og attraktive mødetidspunkter kan være afgørende for, om kvinder overhovedet ønsker at bruge tid på bestyrelsesarbejde. En mands arbejde på gården kan ofte erstattes af en vikar – det kan en kvindes ikke, idet hun typisk varetager mange forskellige opgaver på gården, i hjemmet og måske også uden for bedriften.

Hun er tilhænger af kønskvotering ud fra det det synspunkt, at de 94 procent mænd, der sidder på posterne, jo også er kvoterede.

- I de fleste tilfælde vælger man jo folk, man kender i forvejen og kan identificere sig med, medmindre man beslutter en anden politik på området. I Arla er vi vist ikke modne til at diskutere kønskvotering endnu. Foreløbig har vi haft rigeligt at gøre med at lære hinanden at kende, finde vores roller og acceptere de dansk-svenske forskelligheder, som uden tvivl eksisterer, erkender Elisabeth Gauffin.

- Måske hjælpes processen med flere kvinder i landbrugets bestyrelser godt på vej af det faktum, at vi bliver færre og færre landmænd og dermed færre kvalificerede mænd til at varetage fællesskabets interesser. Her kan kvinderne måske komme ind i billedet, hvis de vil og der træffes beslutning om en aktiv politik på området.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Eksterne bestyrelsesmedlemmer er Elisabeth Gauffin ikke tilhænger af. For hende er det meget vigtigt, at repræsentanterne i landbrugets virksomheder også er med i bedriften derhjemme og forstår de specielle interesser, der er mellem bedrift og andelsselskab.