Abonnementsartikel

Afkobling af støtten og krav om dyrevelfærd, god dyrkningspraksis med mere kan blive fremtiden for EU-landmændene - og de største landbrug reduceres hårdest

Det bliver de store landbrug, som rammes hårdest, hvis Franz Fischler får opbakning til det reformforslag af den fælles landbrugspolitik, han fremlagde 22. januar 2003.

Hele måden, støtten beregnes på, ændres også, så landmændene ikke får et væld af præmier, der er koblet op på deres aktuelle produktion.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I stedet for hektarpræmier, handyrpræmier, ammekopræmier, moderfårpræmier, støtte til markfrø og så videre, bliver de tidligere præmier regnet sammen til en enhedspræmie, som udbetales med et beløb pr. hektar, den enkelte landmand dyrker.

Og hvordan skal det så ske?

Jo, i Fischlers forslag er det hensigten, at samtlige de EU-præmier, en given landmand fik i årene 2000, 2001 og 2002, skal sammentælles og divideres med det antal hektarer, han drev i perioden. Herefter har man den enhedspræmier, der kan udbetales pr. hektar.

Men præmien kommer ikke bare dumpende ind på landmandens bankkonto uden betingelser. For så kunne landmanden sætte sig ned og vente på sine penge uden at foretage sig yderligere.

Det forhadte begreb cross-compliance, hvor støtten gøres afhængig af, hvad landmanden i øvrigt foretager sig, skal ifølge forslaget fra Fischler gøres til en fast bestanddel i EU-landbrugspolitikken. Og reglerne skal gælde alle EU-lande.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fokus på helheder

Fødevaresikkerhed, dyresundhed og -velfærd, god dyrkningspraksis, lovlydig adfærd, plantesundhed, registrering af husdyrene, arbejdsmiljø og andre miljøhensyn bliver krav, som skal overholdes, for at landmanden kan modtage sin EU-enhedsstøtte.

Hvordan, reglerne nøjagtigt skal udformes, er ikke fastlagt, men mange af kravene er allerede eksisterende.

I modsætning til tidligere, hvor der har været tale om cross-compliance, bliver der ikke tale om at fjerne udbetalingen af støtte, hvis landmanden ikke overholder reglerne til punkt og prikke. Støtten bliver udbetalt, og overholder landmanden ikke en eller flere regler, vil han blive straffet efter forseelsens karakter.

Straffen består i en tilbagebetaling af fra 10 til 100 procent af den udbetalte støtte.

Mælkekvoten fortsætter

Der har de senere år været stor tvivl om, hvordan EU ville fortsætte sin politik på mælke- og mejeriområdet. I Fischlers omfattende reformforslag skal mælkekvoterne fortsætte frem til 2014/15 – dog med ændringer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Således foreslås der betydelige reduktioner i interventionspriserne og –mængderne. Og kvoterne skal øges med en procent årligt i 2007 og 2008.

I stedet for en ens nedskæring af interventionspriserne for smør og skummetmælkspulver, foreslår Fishcler, at smør skæres med syv procent pr. år i en femårsperiode fra 2004, mens skummetmælkspulver skæres med 3,5 procent i perioden.

Der bliver desuden sat loft over intervention af smør med 30.000 tons pr. år. Eventuelle yderligere opkøb til intervention af smør skal besluttes fra gang til gang.

Forslagene betyder, at mælkeprisen skæres med 28 procent i perioden fra 2004 til 2008.

Slag mod de store

Landmænd, der efter reformen af den fælles landbrugspolitik modtager op til 5.000 euro i 2007, bevarer den fulde støtte helt frem til 2013.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Landmænd, der modtager fra 5.001 op til 50.000 euro bliver beskåret i støtten, startende med en procent af støttebeløbet i 2007 og endende med en beskæring på 12,5 procent i 2013.

Landmænd, der modtager over 50.000 euro, beskæres med en procent i 2007 og med 19 procent i 2013.

Midlerne, der bliver til rådighed ved disse beskæringer af støttebeløbene, bruges dels til at uddele til medlemslandene med henblik på udvikling i landdistrikterne og dels til brug for yderligere markedsreformer af landbrugspolitikken.

I 2007 vil der være 228 mio. euro til landdistriktspolitik, og i 2013 vil dette beløb være øget til 1,48 milliard euro. Beløbene deles mellem landene i forhold til landbrugsareal, beskæftigelsen i landbruget og købekraften pr. indbygger i medlemslandet.

Korn rammes også

Interventionsprisen for korn foreslås også nedbragt med fem procent, så den i 2004/5 er nede på 95,35 euro pr. ton.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og for at forebygge opbygning af yderligere interventionslagre af korn undtages rug fra muligheden for intervention.

Som kompensation for den faldende interventionspris øges hektarpræmien med cirka 16 euro pr. hektar.

Andre afgrøder rammes også af reformen. Det gælder også for kartoffelstivelse, hvor halvdelen af den nuværende støtte på 110,54 euro pr. ton lægges over på enhedspræmien på basis af leverancer i referenceperioden. Resten vil stadig blive udbetalt i forhold til den faktiske produktion.