Monsanto er på trapperne med sin GMO-hvede, og en godkendelse er på vej i USA, Canada og en række andre lande. Nu bakker amerikanske farmere og virksomheder deriblandt McDonald"s op omkring Monsantos GMO-hvede, skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Vi har investeret i denne teknologi i op mod ti år og går nu ind i en ny fase af projektet og har brug for at fødevareindustrien kan informere beslutningstagerne. Og forbrugerne har tillid til landmænd, siger Michael Doane, talsmand for Monsanto.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han tilføjer, at Monsanto har brug for, at landbrugsorganisationer bruger flere kræfter på at overvinde frygten i alle led af fødevareproduktion på globalt plan.

Hvedeproducenterne i USA har taget opfordringen op og giver sin uforbeholdne støtte til Monsanto.

- I stedet for at side på sidelinien og håbe på, at der opstår en accept, forsøger vi at hjælpe til, siger Darren Coppock, direktøren for National Association og Wheat Growers, NAWG.

Han ser indførelsen af GMO-hvede på verdensplan som et partnerskab mellem Monsanto, fødevareindustrien og landmændene.

McDonald"s støtter

Hvedeproducenterne i NAWG har dannet en lobby, der består af virksomheder i forskellige led af fødevareproduktionen og deriblandt fastfood-giganten McDonald"s.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gruppen vil danne en fælles front når GM-hveden kommer på markedet og forventer at have en strategi klar i løbet af et år.

De sidste godkendelser af Monsantos hvede kan være i hus i løbet af 18-24 måneder.

Kritik i kulissen

Det er nu langt fra alle, der er begejstret over udsigten til gensplejset hvede i handlen.

- Ja, vi tror på gensplejsede fødevarer, men vi er i tvivl om, hvorvidt forbrugerne er klar til gensplejset hvede, siger Betsy Faga, præsident for North American Millers Association.

Hun støttes af flere forarbejdningskoncerner, der fortæller, at stadig flere kunder ikke vil have GMO-afgrøder i sortimentet, fordi det giver færre kunder i butikken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I de amerikanske medier har U.S Wheat, der markedsfører amerikansk hvede i udlandet, fortalt, at der er massiv modstand mod gensplejsede afgrøder på eksportmarkederne.

Det har fået amerikanske hvedeproducenter til at give U.S. Wheat mundkurv på, fordi man frygter, at for megen snak vil øge modstanden mod gensplejset hvede hjemme i USA.