Abonnementsartikel

Transport af økologiske kalve til studeproduktion kan rationaliseres, så indtjeningen bliver bedre

Multisiteproduktion er velkendt fra svineproduktionen, og bør i højere grad bruges i den økologiske studeproduktion. Gevinsten er, at så mange kalve som muligt forbliver i den økologiske driftsform, og at sædskiftet hos økologiske planteavlere styrkes.

Koncentrationen af henholdsvis økologiske mælkeproducenter og økologiske planteavlere er sket på hver sin side af Storebælt. Det giver overskud af økologiske tyrekalve i Jylland og for få kalve på Sjælland. For at få løst op for denne situation, kan der indføres studeproduktion i multisite

Artiklen fortsætter efter annoncen

Multisite kan bedst forklares som holddrift i et netværk, hvor produktionen sker flere steder.

Det er alt at dyrt for en studeproducent at køre efter små kalve, efterhånden som mælkeproducenten vil af med dem.

Med en besætning på for eksempel 100 stude skal der hentes kalve typisk seks til otte gange hos mælkeproducenten i løbet af året. Det er en bekostelig affære, hvis man skal over Storebæltsbroen mange gange. Det er her, at multisite kommer ind i billedet. I det efterfølgende er beskrevet et muligt produktionsforløb.

Flere trin i studeproduktionen

Ved at lade for eksempel en tidligere økologisk mælkeproducent i Jylland klare produktionen i de første 12 måneder af studens liv, minimeres tiden på landevejen.

Samtidig er produktionen lagt i hænderne på en person med ekspertise i kvægproduktion. Det er netop vigtig i denne periode, fordi det har vist sig, at de fleste brist i studeproduktionen sker i de første 12 måneder af studens liv.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er typisk parasitproblemer og manglen på tilstrækkelig godt foder til stude under 12 måneder, som giver dårligere tilvækst.

Tætheden af økologiske mælkeproducenter i Jylland er så stor, at det nemt kan lade sige gøre at hente kalve hos en to til tre mælkeproducenter seks til otte gange inden for et år uden den store transporttid og omkostning.

Den jyske studeproducent har kalvene fra de er tre til tolv måneder, dernæst sendes de videre i produktionssystemet. En gang i kvartalet sendes en lastbil med 20-30 stude, som er omkring 12 måneder, på en længere rejse til for eksempel Sjælland, hvor slutproducenten bor.

Studene er på dette tidspunkt robuste, har haft den første græsning og er godt i gang med at æde grovfoder. Studene i alderen fra ca. 12 til 26 måneder stiller ikke de samme krav til foderkvalitet og pasning, som i de første 12 måneder.

Udnytter kløvergræs

Det er en god måde at udnytte de større mængde kløvergræs, som givetvis kommer ind i sædskifterne hos de økologiske planteavlere som resultat af de faldende kornpriser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med studeproduktion kan man også i højere grad udnytte græs på marginaljorde og på vedvarende arealer, som typisk kun har en kvalitet, som 24 måneders stude kan klare sig med gennem en hel græsningssæson.

God økonomi for alle parter

Økonomien i en sådan produktion hos to eller flere producenter skal naturligvis sættes sådan sammen, at det bliver en fornuftig forretning for alle parter.

Præmierne er en stor del af økonomien i studeproduktion, og i en multisiteproduktion er det producenten, som har studene til sidst, der hæver præmierne. Det er selvfølgelig et afgørende forhold i en sådan produktion.

I tabellen er vist et priseksempel ved handel og slagtning.

Forskellen fra 4.100 kr. til 8.900 kr. er, hvad slutproducenten kan kalkulere med. Priserne, der er brugt i eksemplet, er markeds- og noteringspriser. Det er også vigtigt at tænke på de sædskiftefordele hos planteavleren, der går i gang med en studeproduktion.Billedtekst:ko.jpg: