Abonnementsartikel

EU-kommissionen lægger op til en særdeles blød regulering af GMO - konventionelle og økologiske landmænd kan komme til at betale for sameksistens

EU-kommisionen vil lade de enkelte medlemslande om at lave lovgivning om sameksistens mellem gensplejsede, konventionelle og økologiske afgrøder. Det viser et lækket notat fra landbrugskommissær Franz Fischler.

Ifølge notatet anbefaler EU-kommissionen, at det er den, der har økonomisk fordel af en produktion, der skal betale for ekstraudgifter ved at holde de to afgrødesystemer adskilt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I praksis betyder det, at princippet om at forureneren betaler helt forlades, ag at reglerne bliver helt uklare og afhængige af, hvordan de økonomiske regnestykker stilles op.

For eksempel kan en økologiske landmand risikere at betale for at være fri for GMO (fordi han jo har økonomisk fordel af at være GMO-fri) - han kan modsat hævde, at GMO-dyrkeren har valgt GMO-afgrøden for at opnå økonomisk fordel.

- Det må være forureneren, der skal betale, hvis der sker en spredning. Den det går udover skal holdes skadefri. Og det vil være den der dyrker den gensplejsede afgrøde, der skal betale, siger Christian H. Hansen (DF), formand for Folketingets Fødevareudvalg.

Han er overrasket over, at EU nu lægger op til at forlade princippet om at lade forureneren betale, men understreger, at han ikke kender noget til de notater, som MaskinBladet er kommet i besiddelse af.

Blød start - brat landing

EU-kommissionen opfordrer medlemslandene til, at man starter med at indføre en blød lovgivning på området. Hvis man så senere har brug for yderligere regulering, kan man lovgive på ny.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Skeptikere overfor gensplejsede afgrøder er forbløffede over de vurderinger fra EU-kommissionen.

- Kommissionens strategi kan oversættes til at sige: lad os vente med at gøre noget ordentligt ved dette veldokumenterede problem indtil skaden er sket, siger Dan Belusa, talsmand for Greenpeace i Danmark.

Han vurderer, at gensplejsede afgrøder vil have overtaget markkanter og har forurenet den almindelige såsæd, før man så vil indføre en lovgivning på området.

Christian H. Hansen ønsker ikke at udtale sig på det foreliggende grundlag, før han har set de konkrete forslag.

Danmark har sammen med otte andre EU-lande, deriblandt Italien, Frankrig og Tyskland, bedt Kommissionen om at sikre, at der bliver lavet regler, der sikrer, at der er fredelig sameksistens mellem gensplejsede, konventionelle og økologiske afgrøder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nul zoner

EU-kommissionen slår i sine notater fast, at man ikke kan skabe regionale eller nationale zoner uden gensplejsede afgrøder. Kommissionen betragter spørgsmålet om sameksistens som udelukkende at være et økonomisk anliggende.

Det vil i praksis sige, at enhver landmand, har ret til at dyrke gensplejsede afgrøder i EU.

Der er ikke noget retsgrundlag for at lave GMO-frizoner. Kun frivillige aftaler mellem landmænd kan muliggøre en friholdelse af et område.

- Jeg så gerne, at man kunne lave nogle zoner inden for landbruget, der var fri for gensplejsede afgrøder. Trods de foreliggende oplysninger mener jeg fortsat, at man kunne lave de GMO-frie zoner, hvis undersøgelser viser, at det er teknisk muligt, siger Christian H. Hansen.

Han mener, at det vil være Fødevareministerens opgave at få de danske synspunkter igennem og eventuelt i et samråd skabe klarhed over situationen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

EU-ministrene mødtes onsdag 5. marts for at drøfte udspillet til sameksistens mellem gensplejsede, konventionelle og økologiske afgrøder.