Abonnementsartikel

Direktørstillingen i Sønderjysk Landboforening har været ubesat i to måneder - nu opslås stillingen

I to måneder har Sønderjysk Landboforening været uden direktør, og nu søger foreningen en efterfølger.

- Bestyrelsen har i samarbejde med repræsentantskabet og medarbejderne vurderet foreningens arbejdsform og organisationens fremtidige udfordringer. Ud fra den vurdering er formuleret en profil af direktørstillingen, fortæller foreningens formand Gert Karkov.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har lagt vægt på, at direktøren skal være en person, som formår at samle alle de mange kvalifikationer blandt vore 140 medarbejdere på vore to kontorer i Løgumkloster og Vojens og får dem til at fungere i en helhed til yderligere udvikling af kvalitetsniveauet i Sønderjysk Landboforening, siger Gert Karkov.

Han oplyser endvidere, at foreningen ikke stiller krav til specielle uddannelseskrav til den kommende direktør.

Foreningen lægger vægt på, at direktøren har forståelse for og indsigt i landbrugsforhold herunder, at Sønderjysk Landboforening er både en forretning og forening, hvor medlemmerne også er kunder og forventer og har krav på en optimal betjening.