De økonomiske forhold forværres for de danske kvægbrugere i 2003.
Det oplyste formand for Dansk Kvæg, Peder Philipp, ved organisationens kongres, som fandt sted i Herning i dagene 24. og 25. februar.
Driftsresultatet for bedrifter med 60-120 køer vil falde med 20.000 kroner det kommende år set i forhold til 2002.
For bedrifter med 120-240 køer er udsigten tilsvarende dårlige, og her forventes et fald i driftsresultatet på 29.000 kroner.
Peder Philipp fremhævede i sin beretning, at det forgangne år tyder på stigninger i driftsresultatet.
De første regnskaber for 2002 er dukket op, og her spores en fremgang på bedrifter med malkekvæg i 2002 i forhold til 2001.
Dermed bekræftes Landsudvalget for Driftsøkonomis prognose for 2002 fra november måned, som forudsagde, at driftsresultatet stiger fra 163.000 kroner i 2001 til 183.000 kroner i 2002 på bedrifter med 60-120 køer.
Tilsvarende beregninger for bedrifter med 120-240 køer angiver en stigning fra 176.000 kroner til 217.000 kroner.
Stigningen begrundede Peder Philipp med, at 2002 var et godt år for grovfoder, og renten holdt et relativt lavt niveau.
Penge kan tjenes
- Det er muligt at tjene penge på kvæg, men alt for få kvægbrugere gør det, sagde Peder Philipp og slog til lyd for en fokusering på indtjeningen i branchen.
Der er grund til bekymring for kvægbrugerne, fordi indtjeningen ikke er højere, end den var for 10 år siden. Trods langt større besætninger.
- Besætningerne er vokset med 32 køer eller 74 procent i gennemsnit, alt imens bedrifternes driftsresultat har ligget stabilt omkring de 200.000 kroner, sagde Peder Philipp.
Han fremhævede, at der er rig mulighed for at forbedre økonomien på kort sigt.
- Ser man på bedrifter med mellem 100 og 199 køer er der en forskel på en halv million kroner i driftsresultatet mellem den mest effektive og den mindst effektive tredjedel. Hele 74 procent af forskellen kan forklares med forskelle i dækningsbidraget, sagde Peder Philipp.
For at opnå en bedre indtjening pegede Peder Philipp på en bedre udnyttelse af foder og næringsstoffer.
- Tab i foderforsyningskæden fra mark til dyrenes omsætning af foderet forklarer en stor del af forskellene i dækningsbidragene mellem bedrifterne.
Peder Philipp oplyste, at en række aktiviteter på området er igangsat, herunder udvikling af en ny fælles nordisk foderværdivurdering, som skal give et bedre udtryk for fodermidlernes reelle værdi.
Dansk Kvægs formand så også frem til, at der i løbet af 2003 og 2004 vil indløbe de første fælles nordiske avlsværdital for ydelse, frugtbarhed, sundhed og eksteriør.
Det er en vital viden, som i sidste ende kan være med til at sætte produktionen i vejret.
