Abonnementsartikel

Landbrugets Rådgivningscenter var skydeskive for kritik i bladets udgave 7. marts, men havde vi fået mulighed for at svare, så havde I haft dette grundlag at vurdere kritikken på

Kære læsere af Maskinbladet!

MaskinBladet valgte at bruge seks sider i udgaven 7. marts på at kritisere Landbrugets Rådgivningscenter. Redaktionen havde samtidig valgt at undlade repræsentanter fra den angrebne part at komme til orde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På den måde fik bladets læsere ikke mulighed for at vurdere rimeligheden i den kritik, som navngivne og unavngivne kilder leverede skyts til. Det er jeg, som formand for Landbrugets Rådgivningscenter, naturligvis utilfreds med.

Der skal ikke herske tvivl om, at vi gerne havde kommenteret angrebene. For det første tåler vores virksomhed sagtens at blive kigget i kortene. For det andet kunne konkrete svar have bidraget til et langt mere nuanceret billede af virkeligheden.

Lad os tage fat på et gennemgående angrebspunkt i artiklerne. MaskinBladet har sat sig for at bevise, at vi får for mange millioner, bruger dem forkert, har for mange medarbejdere, og at de er for længe om at lave en masse, der heller ikke dur.

Der er bare ikke megen dokumentation for påstandene, trods antallet af artikler.

Landmændene prioriterer hver en krone

I detailhandelen bruger de store spillere masser af krudt på at finde ud af deres kunders behov for at kunne levere den vare, som kunderne vil købe. Spørgeundersøgelser og fokusgrupper er kendte metoder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vi har haft det meget nemmere i årtier. Vi spørger bare de demokratisk valgte landmænd til råds. Jeg er, som formand, selv en af dem. Landmændene prioriterer altså brugen af hver eneste krone på Landbrugets Rådgivningscenter.

Det præcise svar på påstanden er derfor: Ja, vi er blevet flere folk, ja vi har fået flere penge, fordi landmændene har bedt os løse flere og flere opgaver. Det ville de næppe have gjort, hvis resultaterne var så pauvre og mangelfulde, som MaskinBladet fremstiller tingene.

Engagerede landmænd og dygtige medarbejdere kommer med forslag til projekter. Landmændene bedømmer dem, inden ansøgninger til f.eks. Promilleafgiftsfonden bliver sendt frem. Her sidder der igen demokratisk valgte landmænd og vurderer, om udviklingsprojekterne kan bidrage til fremdrift, konkurrenceevne og god økonomi for landbruget. Det er et stærkt system.

Ø 90 fornyer sig sammen med brugerne

Landmændene er således med til alle beslutninger. Når vi igangsætter projekter, f.eks. en modernisering af økonomisystemet Ø 90, sker det i et tæt samarbejde med vore samarbejdspartnere, landbrugscentrene. Ø 90 styrer over 40.000 landmænds regnskaber og er driftsikkert på mere end 50 centre.

Tre landbrugscentre har valgt et andet program til servicering af deres landmandskunder. Det ser vi intet problem i. Det giver både os og kunderne mulighed for at sammenligne fordele og ulemper, og det er et sundt princip. I øvrigt har vi generelt et godt og frugtbart samarbejde med de tre centre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Velbegrundet prispolitik

Så til påstanden om prispolitikken. Ja, der er forskel på vore priser, og det er ikke tilfældigt. Beslutningen er velovervejet og -begrundet.

Når en konsulent på et landbrugscenter og en privat konsulent skal betale forskellige priser for BEDRIFTSLØSNING og LandbrugsInfo, er forklaringen enkel. Vi udvikler videnbanken og programmerne i samarbejde med de lokale konsulenter. De får en del af deres udviklingsindsats betalt gennem en lavere pris. Den private konsulent bidrager ikke på samme måde, men er, undskyld udtrykket, "kun" nyder.

BEDRIFTSLØSNING er i al beskedenhed ledende på markedet, så kunderne kan næppe være helt utilfredse med kvalitet og funktion. Vi har det fint med konkurrenter som AgroSoft og Næsgaard Mark. Vi samarbejder faktisk i nogen udstrækning med de to virksomheder. Det har landmændene også glæde af, uanset hvilket program de så foretrækker.

Konkurrencestyrelsen må gerne kigge os i kortene

MaskinBladet søgte også at finde dokumentation for, at vi prissætter i strid med reglerne ved at behandle vore kunder forskelligt. Bladet fandt ikke en jurist, der kunne bekræfte synspunktet. Overskriften blev så til "mudrede regler".

Vi ønsker klarhed, også på dette område. Derfor vil vi henvende os til Konkurrencestyrelsen og bede om en vurdering af prispolitikken. Det er helt i overensstemmelse med en tidligere beslutning i bestyrelsen, hvor vi var enige om at vurdere virkningerne af prispolitikken efter signaler fra brugerne og justere efter behov.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det bliver i MaskinBladet betegnet som "slingrekurs". Vi ville bruge ordene "dynamisk tilpasning" efter signaler fra markedet.

Dansk Landbrugsrådgivning starter 1. april

Fra 1. april 2003 er det partnerskab, der har fået navnet Dansk Landbrugsrådgivning, en realitet. Det giver landbrugscentrene større indflydelse på vores udvikling og vil styrke vort gode samarbejde. Samarbejdet skal forny den samlede rådgivning, så den fortsat leverer produkter, som landmændene kan tjene penge på.

Dansk Landbrugsrådgivning vil helt sikkert bringe alle centre videre som moderne virksomheder – i tæt samarbejde med brugerne. Vi vil være en aktiv drivkraft.

Lad det vise sit værd!

PS:

Lige til overskriften "Flere dropper partnerskabet", hvor artiklen talte til måske to.Vi havde håbet på at få tilmelding fra en stor majoritet af de 72 landbrugscentre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det har vi i skrivende stund fået, så den rette overskrift ville have været: "Meget stor opbakning til partnerskab".

Men den slags kendsgerninger havde sikkert forstyrret redaktionens billede af vores virksomhed.

Tak for ordet!