Abonnementsartikel

Amerikanske hvedeorganisationer blokerer debatten om bioteknologi i hvedeproduktionen med restriktive regler

Der bliver ingen sure miner omkring bioteknologi og gensplejsning hos hvededyrkerne i USA. I hvert fald ikke noget man kommer til at høre noget til.

Årsagen er, at de magtfulde amerikanske hvedeorganisationer NAWG, US Wheat og WETEC helt har lukket af for debatten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alle holdninger og udtalelser om bioteknologi skal nu ske gennem en fælles komite for organisationerne, før de bliver offentliggjort til offentligheden. Det oplyser National Association of Wheat Growers, NAWG.

Organisationen oplyser, at man har en positiv indstilling over for bioteknologi og vedkender sig de muligheder, teknologien kan give i fremtiden. Med det udgangspunkt ser man det som et naturligt skridt at samordne informationer.

- Det er almindelig praksis blandt virksomheder og organisationer, at man udvikler og offentliggør informationer, som et led i en strategisk sammenhæng.

- Vi er kun interesseret i at sikre, at oplysninger, vi videregiver er sammenhængende, konsekvente, nøjagtige og brugbare, siger Tommy Wormack, præsident for NAWG.

På trods af de gode intentioner har nyhedsbureauet Reuters" chef i det midtvestlige USA, Greg McCune, skrevet til en lang række ledere i hvedeindustrien for at beklage den nye politik.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Greg McCune mener, at den lukkethed, som de amerikanske hvedeorganisationer ligger for dagen, er et forsøg på at undertrykke informationer om den bioteknologiske udvikling inden for hvede.