Abonnementsartikel

Landmænd fra det tidligere Mejeriselskabet Vesthimmerland tabte retssag mod Arla og får ikke fuldt udbytte af fusionen mellem MD Foods og Kløver Mælk

Højesteret har vurderet, at landmænd fra det tidligere Mejeriselskabet Vesthimmerland ikke skal have fuldt udbytte af fusionen mellem MD Foods og Kløver Mælk.

Højesteret vurderer, at de 115 landmænd var optaget enkeltvis i MD Foods i 1996 og derfor kun skulle have en fusionsgevinst på fem øre pr. kg mælk de forgangne to år. Andre andelshavere i MD Foods fik fem øre pr. kg mælk med tilbagevirkende kraft for fem år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det var landmanden Søren Byrjalsen, der havde lagt sag an mod Arla Foods.

I afgørelsen fra Højesteret hedder det:

- Bestemmelsen i købsaftalen mellem MD og Vesthimmerland kunne desuden ikke forstås således, at der ved optagelsen af Vesthimmerlands andelshavere – på samme måde som ved fusion – skulle tillægges den pågældende anciennitet fra et tidligere tidspunkt end optagelsestidspunktet.

- Det var heller ikke godtgjort, at der i forbindelse med købsforhandlingerne var givet tilsagn om dette, skriver Højesteret.