Abonnementsartikel

Odder Maskinstation fik for kort tid siden leveret Valtra nummer 30, 31 og 32

Det blev fejret, da Odder Maskinstation forleden fik leveret Valtra-traktor nummer 30, 31 og 32, som tilsammen er god for 720 hestekræfter.

To af de nye traktorer var Valtras flagskib S260 med 260 hk, som blev lanceret for få måneder siden. Allerede ved lanceringen af S260 fik Odder Maskinstation leveret det første eksemplar i Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Foruden de to stortraktorer fik Odder Maskinstation leveret en Valtra Hi Tech 8950 med 200 hk.

De tre nye traktorer erstatter to, så traktorflåden hos Odder Maskinstation udvides med en enkelt og nu er på 22. Alle er Valtra-traktorer leveret af Bejco & Kramac Maskincompagni A/S med Valtra Danmark A/S som importør.

- Vi kører med både gyllevogne og møgspredere på op til 35 kubikmeter, og i de situationer har vi brug for traktorer med over 200 hk. Det samme er tilfældet med bigballepresserne, siger Arne Mathiesen, Odder Maskinstation.

Ren flåde

Arne og Karen Margrethe Mathiesen har drevet Odder Maskinstation siden 1987 og udfører en bred vifte af landbrugsopgaver foruden kloak- og entreprenørarbejde. Og ud over det traditionelle landbrugsarbejde bjerger Odder Maskinstation store mængder halm til videresalg.

Både Valtra Danmark A/S og Bejco & Kramac Maskincompagni A/S er glade for at have en ren Valtra-flåde hos Odder Maskinstation.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi betragter det som én af landets meget veldrevne og professionelle maskinstationer, hvor der er en stor og moderne maskinpark på en lang række områder. Derfor er vi da også lidt stolte af, at vi nu har passeret leverance nr. 30 til netop Odder Maskinstation, siger administrerende direktør John Arrildsen, Valtra Danmark A/S.