- Da vi kun får mellem 350 og 500 mm regn årligt, er vi nødt til at kunstvande hele sommeren med ca. 30 mm hver 14. dag for at have nok græs til vores 1.100 Holstein-køer, fortæller 34-årige Dirk Hermsen.
Sammen med den jævnaldrende Roger Slee driver han en 400 hektar stor farm med 1.100 malkekøer. Farmen ligger i en lang og cirka 10 km bred dal, som gennemstrømmes af smeltevandsfloden Waitaki cirka 250 km syd for Christchurch på Sydøen.
Dalen ligger omkring 50 km fra sydøens Alper, der strækker sig over 800 km op i en højde af 3.700 m. I alperne ligger landets højeste bjerg Mount Cook på 3.753 m.
Her ved foden af højdedragene er det relativt tør, men der er altid masser af vand i smeltevandsfloden, hvorfra hele dalen får gratis vand til overrisling af græsmarkerne.
Overalt i dalen foregår en intensiv husdyrproduktion - enten rene malkekvægsbesætninger eller kødkvæg eller får, eller en blanding af alle tre.
Farmene er relative store med besætninger på over 1.000 malkekøer og kødkvægsbesætninger på op til 5.000 dyr.
Partnerskab
Dirk Hermsen og hans kone Jeannie ejer og driver malkekvægsbesætningen, mens Roger Slee ejer og driver jorden med vedligeholdelse af markerne, overrislingen med videre.
Den store besætning går ude hele året, og der malkes to gange dagligt i en malkekarrusel med plads til 80 køer ad gangen. En karruseltur tager cirka 10 minutter, og det tager tæt ved tre timer at malke alle køerne.
Der er to faste medhjælpere, som tager sig af malkningen foruden Dirk selv. De starter klokken fire om morgenen og aftenmalker sidst på eftermiddagen fra klokken fire til syv.
Den daglige produktion er cirka 28.000 liter mælk, der opbevares i køletanke, som tømmes hver dag af mejeriets tankbiler.
Golde fra maj til september
- I maj måned golder vi de køer, der producerer mindre end 10 liter om dagen, fortæller Dirk Hermsen, og fortsætter:
- I forbindelse med goldningen får køerne en indsprøjtning med antibiotika for at beskytte yveret mod bakterier og reducere risikoen for yverbetændelse, når køerne efter kælvning igen giver mælk.
Resten af maj måned og indtil begyndelsen af juni bliver alle køerne golde, og mejeriselskabets sidste afhentning af mælk inden vinteren er som regel 12. juni.
Køerne begynder at kælve omkring 1. august og kælvningerne er spredt ud over seks uger.
I slutningen af september malker alle køer igen, og den højeste produktion er i midten af november, og det er minimum 27 liter pr. ko dagligt.
Betaling for værdistof
Da hele produktionen benyttes til fremstilling af ost og mælkepulver, betaler mejeriet for fedt- og proteinindhold det vil sige kg værdistof.
- Vores gennemsnitlige produktion er 1.600 kg værdistof pr. hektar svarende til ca. 420 kg. pr. ko om året, forklarer Dirk Hermsen.
Foderet består næsten udelukkende af græs, men under malkningen tildeles melasse produceret af sukkerrørsaffald fra Australien samt valset byg. Hver ko får i gennemsnit et tons valset byg og omkring to tons melasse årligt.
Dette tilskud gives både under morgen- og aftenmalkningen og betyder, at køernes ydelse øges med cirka 10 procent.
Dyrker byg
Der dyrkes byg på 80 af de 400 hektar, der hører til farmen, og høsten opbevares i store siloer, og hvert andet år indkøbes ekstra byg, således at man har byg til flere års forbrug i de firesiloer.
Byghalmen spredes på græsmarkerne til køerne og de nyfødte kalve for at stimulere deres fordøjelse.
Deler indtægter og udgifter
Kontrakten mellem Dirk og Roger er udformet således, at Dirk får 26 procent af indtægterne fra mælkeproduktionen og salg af kalve.
Hertil kommer, at Dirk betaler 26 procent af foderomkostningerne, 26 procent af gødningsudgifterne, alle udgifter til medhjælp i besætningen samt elforbrug, hegn med mere.
Udover malkestalden har man stort set ingen udgifter til bygninger.
Derimod planter man løbende læhegn på markerne, fordi det kan blæse kraftigt, og i vintermåneder kan der komme kraftige byger. Derfor laver man læhegn, hvor køerne kan søge ly.
Kun få sygdomme
Der er ikke store problemer med sygdomme i besætningen, men af og til er der en eller flere køer, som får yverbetændelse.
Dirk og hans medhjælper behandler selv dyrene med antibiotika det må man godt, når man har mindst to dyrlægebesøg i besætningen årligt.
I forbindelse med behandling skal den behandlede ko ud af " den daglige drift i syv dage", som er tilbageholdelsesfristen efter behandling med antibiotika.
Behandlede køer får et rødt kryds malet på ryggen, men alligevel kan det gå galt, og for nylig måtte man hælde hele dagens produktion i kloakken, da man opdagede, at mælken fra en ko, der lige var behandlet med antibiotika, var med i den rutinemæssige malkning.
- Derfor måtte vi kasserer 28.000.liter mælk, siger Dirk med et smil, men det er den slags fejl, der kan ske i så stor en besætning.
Bruger gode tyre
Der bliver brugt ejerinseminering, og god sæd fra new zealandske brugstyre købes af en kvægavlsforening eller af en privatejet tyrestation.
De bedste kalve benyttes til fornyelse af besætningen, mens resten af kalvene fedes op til en slagtevægt på ca. 250 kg., hvorefter de sælges til et slagteri i den nærmeste større by.
- Kalvedødeligheden i besætningen ligger mellem tre og fem procent, og det er rigeligt højt, og vi forsøger at finde årsagerne, så vi kan bringe kalvedødeligheden ned på en til to procent, siger Dirk.
Hustruen fører regnskabet
Dirks kone, Jeannie, er regnskabsfører i bedriften, og hun sidder hjemme i deres privatbolig og fører regnskabet via et pc-program, som er udarbejdet af landboforeningerne i samarbejde med et privat rådgivningsfirma, Livestock Improvement.
Alle landmænd i dalen benytter dette selskab, som registrerer alt vedrørende driften af gårdene og besætningerne.
Foruden gårdens regnskab fører Jeannie også regnskabet for andelsselskabet, som organiserer kunstvandingen i dalen. Hele 60 landmænd har sluttet sig sammen for at billiggøre vandingen af markerne.
Markerne er flade
Selskabet står for vandingen, hvor 50 procent sker via vandkanoner, mens 50 procent sker via "fladevanding".
Vandet pumpes op fra smeltevandsfloden i kanaler, der gennemstrømmer hele dalen. Fra hovedkanalerne pumpes vandet videre til mindre, cirka en meter brede og omkring en meter dybe kanaler hos hver af de 60 andelshavere.
Vanding sker ved, at man lukker nogle "låger" op flere steder langs den enkelte græsmark, hvorefter vandet af sig selv langsomt løber ned over hele arealet og vander græsset.
Det kan lade sig gøre, fordi hver græsmark på omkring otte hektar er nivelleret ud, således at vandet selv fordeler sig over hele marken.
Der er lavet en rotationsordning, så hver andelshaver på en liste kan se tidspunkterne for, hvornår han må vande.
Driften af gårdens anlæg med pumper, anlæggelse af nye kanaler og vedligeholdelse af disse, koster tæt ved 70 kroner årligt pr. hektar.
Hver andelshaver har indbetalt andelskapital afhængig af gårdens areal, og Dirk og Roger har indbetalt 50.000 kroner i andelskapital for deres bedrift.
Mælken leveres til Fonterra
Vi leverer mælken til vores store andelsmejeri Fonterra. Vi føler, det er en god sikkerhed med leverancen til det store selskab, hvor vi altid kan være sikre på at komme af med vores mælk, siger Dirk.
Både han og hans kone er glade for landmandslivet. Jeannies "hjemmejob" betyder, at der bliver god tid til også at tage sig af parret tre små børn.
