Brasilianske sojafarmere står til alvorlige indhug i økonomien på grund af udbredelsen af en asiatisk skimmelsvamp.

I 2002 kostede skaderne knap 200 millioner kroner, og det forventes, at skaderne kan løbe op i knap to milliarder kroner i år, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Omkostninger dækker over ekstraomkostninger til intensiv brug af sprøjtemidler og tab i produktionen.

Sygdommen blev først konstateret i Brasilien i 2001 og spredte sig til 50 procent af sojaafgrøderne i 2002.

Både landmænd og specialister over hele Brasilien blev i den grad taget på sengen, fordi udviklingen er gået overraskende hurtigt.

Den vigtige sojaregion Sorriso i Brasiliens førende sojaproducerende stat, Mato Grosso, forøgede sojaarealet med 13 procent i 2002, men fik mindre udbytte end i 2001.

Tabet for sojaproducenter i Sorriso svinger mellem 15 og 35 procent.