Abonnementsartikel

Randers Traktorcompagni har på kort tid solgt to Valtra S260-traktorer

Randers Traktorcompagni har haft succes med at få Valtra S260-traktoren med på sit salgsprogram.

For nylig har firmaet hjemtaget den største Valtra-traktor, som findes på markedet. Valtra S260 har 260 hk og en totalvægt på 8.800 kg. Traktoren er dermed væsentligt større end tidligere topmodeller fra Valtra, og det har kunderne bemærket.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ejeren af Haslund-Kær Maskinstation, Niels Kjeldsen, har således fået leveret en Valtra S260, og det glæder Jørgen Eriksen, sælger hos Randers Traktorcompagni.

- Niels Kjeldsen er en god ambassadør for os. Han har fortsat med at købe maskiner hos os, selv om vi for tre og et halvt år siden skiftede forhandling af traktorer, siger Jørgen Eriksen.

Foruden salget af en Valtra S260 til Haslund-Kær Maskinstation har Randers Traktorcompagni afsat yderligere én traktor af samme model.