Abonnementsartikel

EUs landbrugspolitik er til eftersyn - vi kigger nærmere på nogle af elementerne i reformen, som efter planen skal træde i kraft fra årsskiftet

Først var titlen Midtvejsevaluering af Agenda 2000. Siden skiftede navnet til Langsigtet perspektiv for et bæredygtigt landbrug.

Det drejer sig om fremtidens landbrugspolitik. Et politikområde, som står over for væsentlige ændringer med dertil hørende konsekvenser for landbrugsstøtten og dermed indtjeningen i dansk landbrug.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er forskydninger på vej i støtteordningerne for de danske og europæiske landmænd.

Det var i hvert fald det klare og utvetydige budskab, da landbrugskommissæren Franz Fischler tilbage i juli måned 2002 fremlagde et forslag til midtvejsevalueringen af EUs landbrugspolitik, som i sin nuværende form løber frem til 2007.

I efteråret 2002 blev udspillet nøje studeret, og EU-Kommissionen fremlagde 22. januar 2003 et detaljeret forslag til evaluering af landbrugspolitikken.

Det første udkasts ideer om blandt andet afkobling, støttereducering (ofte benævnt modulering), mælkereform og nedbringelse af interventionsprisen på korn er i vid udstrækning videreført i det seneste forslag.

Ifølge chefen for Landbrugsraadets kontor i Bruxelles, Jacob Bagge Hansen, er der tale om markante ændringer i landbrugspolitikken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er det mest radikale reformforslag siden 1992, da hektarpræmierne blev indført. Det får store konsekvenser specielt for kvæg-produktionen

Sådan lød udmeldingen fra Jacob Bagge Hansen, da han i marts måned var taler ved et økonomisk seminar i Brædstrup.

Omlægning af støtten

Reformforslaget gør op med den hidtidige støtteform – produktionsstøtten – hvor landmændene har modtaget støtte for det, de har produceret.

Produktionsstøtten skal efter planen erstattes af en direkte støtte til hver bedrift. Støtten beregnes ud fra det gennemsnitlige antal hektar, der er støtteberettiget og det gennemsnitlige husdyrpræmier for årene 2000-2002.

Den direkte støtte udbetales kun, hvis en række krav og normer inden for miljø, fødevaresikkerhed, dyrevelfærd, arbejdssikkerhed og sundhed overholdes.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samtidig er der i reformen lagt op til en generel støttereduktion, som rammer de større bedrifter. Formålet er at skaffe ekstra midler til udvikling af landdistrikterne.

Konkret betyder det, at bedriftstøtte op til 37.500 kroner ikke reduceres, mens landmænd berettiget til støtte på 37.500 kroner og op til 375.000 kroner over en årrække vil blive skåret i støtten med én procent i 2007 og 12,5 procent i 2013.

De største bedrifter, der årligt modtager over 375.000 kroner, må affinde sig med væsentligt færre støttekroner. Fra 2007 og frem til 2013 reduceres støtten med en stigende sats. I 2013 er 19 procent af støtten faldet bort.

Hvorvidt dette gradueringssystem bliver den endelige model for moduleringen er ikke muligt at spå om endnu. Dansk Landbrug har selv regnet på tallene og kommet med et udspil, som lægger op til en ensartet reduktion på knap 14 procent for støttemodtagere over bundgrænsen på 37.500 kroner.

Ifølge erhvervspolitisk EU-konsulent i Dansk Landbrug, Svend Friis Bak, giver forslaget den samme besparelse i landbrugsstøtten, som i udspillet fra EU-Kommissionen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mælkprisen ned

Mælken falder også i det nye udspil fra Franz Fischler. Prisen på mælkekvoten var i Agenda 2000 aftalt til en reduktion på 15 procent. I det nye udspil er der lagt op til en reduktion på 25 procent over fem år begyndende fra 1. januar 2004.

Prisreduktionen sker ved at sænke interventionsprisen for smør med 35 procent og skummetmælkspulver med 17,5 procent.

I kroner og øre svarer det til 1,65 kroner pr. kg mælk og et tillæg på 25 procent for mælk med 4,2 procent fedt. Samlet giver det 1,9 kroner for dansk mælk og dermed væsentligt under den nuværende afregningspris for danske mælkeproducenter hos Arla Foods.

Han understreger dog, at der skal indregnet en kompensation til mælkeproducenterne på 31 øre pr. kg kvote, og dermed bliver tabet omkring 30 øre pr. kg kvote.

Mindre støtte til mælkeproduktionen stiller store krav til producenterne og ikke mindst mejerierne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Mejerierne var klar til at få tilpasset forholdene til det oprindelige udspil, men et ekstra prisfald på 10 procentpoint er lige lovlig hårdt, siger Svend Friis Bak.

I udspillet er der desuden lagt op til, at kvotesystemet bevares frem til 2014. Selve mælkekvoten udregnes på grundlag af bedriftens mælkekvote 31. marts 2004.

Korn ned i pris

Udspillet indeholder også en reduktion for interventionsprisen på korn. Reduktionen kompenseres dog med en stigning i hektarstøtten fra de nuværende 2.453 kroner til 2.570 kroner.

En af de mere markante ændringer i reformtiltaget er de såkaldte referenceår, som allerede har afstedkommet en del kritik fra både landmænd og ejendomsmæglere.

Udspillet lægger nemlig op til, at ejerskabet af den tilskudsberettigede jord i årene 2000, 2001og 2002 er afgørende for støtterettigheden fremover.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En landmand, der i 2000 havde 25 hektar og købte 25 hektar i 2001 og igen i 2002, risikerer at miste støttekroner. I udspillet er udregningen af den fremtidige støtte baseret på referenceårene, og det betyder i dette eksempel, at det gennemsnitlige støtteberettigede areal blot er 50 procent.

Ifølge Svend Friis Bak er det denne del af reformen, som landmændene har svært ved at gennemskue konsekvenserne af, og situationen bliver ikke lettere, når talen falder på forpagtning af landbrugsjorden.

Indførsel af referenceår får umiddelbart den uheldige konsekvens, at landmanden, som har forpagtet sin jord ud i referenceårene og selv begynder at dyrke jorden i 2003, mister retten til støtte.

Lejeren af den pågældende jord, og som står tilbage uden jord i 2003, har i princippet ret til støtte, fordi han har været i besiddelse af jord i referenceårene. Vedkommende skal dog være aktiv landmand og skaffe sig jord svarende til mindst 80 procent af sin støtterettighed for at få tildelt støtte.

Landmænd, som kommer i klemme og ikke får støtte svarende til den jord, de er i besiddelse af, får dog formentlig mulighed for at få støtte fra en national reserve.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi får mange henvendelser fra landmænd, som spørger om, hvordan de skal forholde sig, fortæller Svend Friis Bak, som dog maner til besindelse.

- Tæller man op i Ministerrådet er der 10 lande, der er modstander af referenceårene til udregning af støtten, siger Svend Friis Bak.

Reformen indeholder ændringsforslag på en lang række andre områder, som ikke er omtalt her. På internetadressen www.europa.eu.int er der rig mulighed for at finde yderligere oplysninger om udkastet til fremtidens landbrugspolitik.