Abonnementsartikel

Der kan ifølge Landscentret skæres 30 procent af elregningen ved en investering, der er betalt på kun tre år - desuden reduceres miljøbelastningen

Når landmanden skal investere i energitunge anlæg som ventilationsanlæg, køleanlæg eller varmeanlæg, kan der være mange penge at spare ved at se kritisk på gamle vaner. Det viser analyser fra Teknologisk Institut, der sammen med Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, står bag en række nye pjecer, som indeholder anbefalinger om energibevidst projektering i landbruget.

Gamle vaner

- Energibevidst projektering handler om at se på forskellige typer anlægs energiforbrug og ikke kun på deres anskaffelsespris. Det har været udbredt i industrien i flere år, men landbruget halter noget efter. Forklaringen ligger i vanetænkning og stramme budgetter i forbindelse med byggeplanerne, mener konsulent Jørgen Pedersen, Landscentret, Byggeri og Teknik.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der er næppe nogen tvivl om, at mange rådgivere og landmænd er låst fast i gamle vaner og metoder, og så er det jo svært at se nye muligheder. Men her er der tale om investeringer, der typisk har en tilbagebetalingstid på højst tre år, så det gælder bare om at komme i gang, siger Jørgen Pedersen om de energirigtige løsninger.

Virksomheder har set fidusen

At der er noget om snakken viser en række evalueringer fra Dansk Industri og Energistyrelsen, der sammen med Landbrugsrådet, gik i gang med en række forsøg på området allerede i 1993. Virksomheder som Novo Nordisk, Arla Foods og Danpo har siden sparet millioner af kroner på el, varme og vand.

Danish Crown, som bygger Europas tredjestørste slagteri i Horsens, har også tænkt den energibevidste projektering ind i byggeplanerne. Målet er, at det nye slagteri skal spare 15 pct. på energikontoen, hvilket betyder en besparelse på over seks mio. kroner årligt.

- Så stor målestok skal nok ikke anvendes ved et gennemsnitligt produktionslandbrug, men der er god ræson i at tænke energirigtigt fra starten, mener Jørgen Pedersen fra Landscentret.

- Ved at bruge mindre el kan landbruget samtidig gøre sit til at få CO2-regnskabet til at gå op, da et mindre elforbrug som bekendt mindsker elværkernes udledning af drivhusgasser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er naturligvis godt for miljøet, når vi skærer ned på energiforbruget. Vi har set mange eksempler på, at elregningen kan beskæres med 30 pct. For en større svineproducent vil det kunne betyde en besparelse på 30.000–50.000 kroner årligt, forudser Jørgen Pedersen.