Abonnementsartikel

Med Dan-Corns system til omrøring er det muligt at lave portionstørrerier i udendørs stålsiloer

Efterhånden som priserne på korn falder, og udgiften til tørring hos foderstoffirmaerne stiger, er det nødvendigt at se på andre muligheder inden for tørring og opbevaring af korn og frø.

Virksomheden Dan-Corn A/S ved Juelsminde har et godt bud på, hvordan danske planteavlere i fremtiden skal tackle de nye udfordringer, der er inden for opbevaring og tørring af deres afgrøder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Langt hovedparten af de siloer, Dan-Corn sælger, udstyres med firmaets omrøresystem. Systemet er meget robust og driftsikkert i sin opbygning, hvilket giver en lang levetid og dermed en driftssikker tørring.

Pendler i siloen

Dan-Corn´s omrøresystem består af et vandret kraftigt rør, der hænger ned fra siloens centerindløb og hviler af på en køreskinne, der er monteret lige under silotaget på siloens væg. I enden af røret sidder en gearmotor, der trækker røret rundt i siloens diameter.

På det kraftige rør er der monteret op til fire stk. snegle, der hænger lodret ned til siloens perforerede beluftningsgulv.

Sneglene pendler frem og tilbage på røret samtidig med, at røret drejer rundt. Kamhjul monteret på omrøresneglenes ophæng sørger for, at sneglene pendler frem og tilbage på røret, mens det hele kører stille og roligt rundt i siloens diameter.

På den måde blandes alt kornet i siloen i løbet af to–tre døgn – og der kan under omrøringen bruges varm luft til nedtørringen til den ønskede vandprocent. Man har herved et effektivt portionstørreri.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ruster ikke

Siloerne leveres med korrosionsbeskyttede specialbolte "Black Bolts", der hindrer korrosion og rustdannelse fra boltene.

Siloerne kan leveres med enten en lejder med rygbøjle eller en trappe, der kører op langs siloens ydervæg. Det giver en let og ubesværet adgang til siloens tag og mandeluge, hvorfra der går en indvendig stige ned i siloen.

På siloens tag er der monteret en trappe med rigtige trin og gelænder – også omkring mandeluge og indløbshul. Dermed er adgangen sikker.

Siloernes konstruktion gør, at man uden yderligere forstærkninger kan montere transport-udstyr med mere på siloens tag.

Tømmeudstyret til siloerne er fra 6" til 10" med kapaciteter fra 35 – 100 tons pr. time. Mange vælger et lodret stigende tømmeudstyr, som kan tømme direkte ud i en lastbil.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mobil- og plantørrerier

Dan-Corns Farm Fans mobiltørrerier er komplette, når de ankommer. Det eneste, der kræves, er tilslutning til energikilde og strøm.

Styreskabet er komplet med en automatisk digital fugtkontrol.

Også inden for plantørring og korntransportanlæg tilbyder Dan-Corn individuelt tilpassede løsninger.57520-1