SAC har indgået en aftale med hollandske Uniform-Agri, der ifølge SAC er den største leverandør af managementprodukter til kvægbrug i Holland og har mange kunder blandt hollandske landmænd i Danmark.

Aftalen betyder ifølge SAC, at firmaets kunder nu kan tilbydes et komplet managementsystem, hvor registreringer kun behøver at blive indtastet én gang.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Uniform-Agris managementsystem er nemlig udviklet i en dansk version, som har dataudveksling med kvægdatabasen.

- Systemet kan nemt tilsluttes SACs produkter som kraftfoderanlæg, mælkemåling og Galaxy-malkerobotten, men kan også leveres som selvstændigt program, oplyser SAC.

- Fordelen for landmanden ved samarbejdet mellem de to firmaer er, at han får et brugervenligt managementsystem, et bedre indblik i besætningens resultater, og den individuelle kraftfodertildeling kan styres automatisk ud fra ydelseskontrollen, siger Lars P. Povlsen fra SAC.