Da Claas i 1991 lancerede den første Mega-model og i 1994 fulgte op med yderligere fire modeller var de færreste klar over, at det var begyndelsen til enden for den legendariske Dominator-serie.

Men set i bakspejlet var Mega-serien faktisk en overgangsserie, som Claas fabrikken anvendte til langtidstest af de komponenter, som senere skulle indgå i den helt nye Lexion-serie, som blev introduceret i sommeren 1996.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I mange henseende er Mega-modellerne derfor Lexionteknik forklædt i Dominator-design.

Den helt store forskel på Mega og Dominator findes lige foran tærskecylinderen, hvor der på Mega er indskudt en ekstra tærskecylinder, som Claas kalder accelerator.

Acceleratoren griber materialet, der kommer fra indføringselevatoren, udjævner og accelerer materialestrømmen op, og transporterer det videre til tærskecylinderen.

Acceleratoren har sin egen bro, og de kerner, som er faldet fra allerede på vej op i maskinen, og de, som tærskes fra i acceleratoren, udskilles dermed allerede inden, materialet når frem til tærskecylinderen.

Det betyder, at mængden af kerner, som når frem til den konventionelle tærskecylinder, er væsentlig minder end på en andre maskiner af tilsvarende størrelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og da omslutningsvinklen på tærskecylinderen tilmed er øget til 151 grader, er kapaciteten på tærskeværket i en Mega væsentlig støre end på en Dominator af tilsvarende størrelse.

APS-systemet, som Claas kalder tærskesystemet med accelerator, er stort set videreført uændret i Lexion-modellerne. Der er dog sket den væsentlige ændring, at tærskecylinderens diameter er øger fra 450 til 600 millimeter.

Enkel og solid

Lige som forgængeren, Dominator, er også Mega enkelt og logisk opbygget. I standardmodellerne er der ikke mere elektronik og automatik end højst nødvendigt, og det daglige vedligehold består af nogle ganske få smørenipler.

Men også på den elektroniske front anvendte Claas sin Mega-serie som udviklingsplatform, idet CEBIS-informationssystemet, som er videreudviklet på Lexion, kunne købes som ekstraudstyr.

Maskiner i serien

Claas Mega 218 var den første og største maskine i Mega-serien. Lige som lillebror Mega 208 har den seks rystere og et tærskeværk med en bredde på 1,58 meter. 218-modellen kører som standard med 22 fods skærebord og 208-modellen med 20 fods bord.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Modellerne Mega 202, 203 og 204, som den JV Maskiner har til salg, har alle fem rystere og et tærskeværk med en bredde på 1,32 meter. Modellerne kører med henholdsvis 15, 17 og 20 fods skærebord.

Her i landet gled Megaen ud, da Lexion for alvor blev introduceret til sæson 1997. Men modellen produceres stadig på den tyske fabrik i Harsewinkel og eksporteres til markeder, hvor der er efterspørgsel efter enkle og robuste maskiner med stor kapacitet.

En mejetærsker er ikke ude af maskinhuset ret mage uger om året, og hvis chaufføren ellers undgår at lave buler i den store maskine, kan en maskine med adskillige år på bagen fremtræde som næsten fabriksny.

Men det skal man, ifølge Vagn Jensen, JV Maskiner i Brørup, ikke lade sig narre af.

- Få timer på uret og en skinnende lak kan godt dække over en maskine, som har været igennem adskillige vanskelige høstår.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Et vanskeligt høstår med lejesæd kan slide lige så meget på en maskine, som tre lette år hvor det hele bare glider. Det samme gælder, hvis maskinen har høstet ærter – ikke sådan at forstå, at en maskine ødelægges af at høste ærter. Men i et fugtigt høstår kan blot nogle få hektar ærter klistre en maskine fuldstændig til indvendig, hvilket resulterer i et forholdsvis stort slid på snegle, elevatorer og kæder, siger Vagn Jensen, der har arbejdet med Claas siden 1963 og været selvstændig maskinhandler siden 1981.

I stedet for kun at kigge på timetælleren, opfordrer han købere af brugte mejetærskere til at undersøge, under hvilke forhold maskinen har høstet, og hvem der har kørt med maskinen. Det giver efter hans opfattelse et langt bedre grundlag for at vurdere en konkret maskines tilstand.

- På de mindre modeller af Mega og også på nogle af de først Lexion-modeler, var Auto-Contour ekstraudstyr. Er skærebordet på 18 – 20 fod eller derover, mener jeg absolut, at man skal se sig om efter en maskine med det pågældende udstyr.

- Udstyret giver en fantastisk komfort, og er der de mindste ujævnheder på marken, øger Auto-Contour maskinens ydelse væsentlig, siger Vagn Jensen.

- Maskinerne i Mega-serien står selvfølgelig lidt i skyggen af efterfølgeren Lexion, hvor der er kræset ekstra for førerens komfort, og hvor eksempelvis indstilling af tærskeværket sker fra kabinen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Men kan man undvære den luksus, får man i Mega en særdeles robust maskine, som teknisk set er fuldt på højde med mange nye maskiner, siger Vagn Jensen.