Abonnementsartikel

En læser skriver, at levende dyr nu kan testes for BSE via blodprøve

17.maj bragte flere tyske nyhedsmedier meddelelse om, at tyske forskere nu er så vidt med at udvikle en metode, som på levende kreaturer kan konstatere, hvorvidt dyret er smittet med BSE-prioner eller ej.

Medierne lod også forstå, at testen - en simpel og prisbillig blodprøve - meget snart forventes taget i brug i praksis.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er allerede et par år siden, at forskere fra dyrlægeinstituttet på universitet i Göttingen gik sammen med det amerikanske firma Chronix Biomedical og påbegyndte dette arbejde.

Tilfældigvis kunne man selv samme dag i avisen JydskeVestkysten læse, at Dansk Landbrug nu har besluttet at anvende et millionbeløb på, sammen med andre investorer, at udvikle en ganske tilsvarende test.

Hvorfor er Danmark i forhold til BSE så modvillig til at gøre brug af udlandets viden?

Hvorfor skal vi hele vejen igennem høste egne BSE-erfaringer?

Hvor mange danske kvægbesætninger skal totalnedslagtes, inden danske forskere får udviklet testmetoder, som andre for længst har opfundet?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er jo bindegalt! Og mon i øvrigt de danske kreaturer, der efter en sådan test erklæres BSE-frie, får lov at leve? Eller skal de også - for en sikkerheds skyld, slås ned?