Foråret er forsinket. Det har lige regnet med jævne mellemrum i tre uger i træk efter fire år med tørke og syv år, hvor det har regnet alt for lidt.
Vi er midten af maj måned og i Nebraska syd for byen Kearney og den endnu mindre Minden. Ja, vi er så langt væk fra de mindre byer, at de sidste miles er kørt på grusveje, der igen støver, fordi det var i går, det sidst regnede.
Her i Nebraska står solen højt på himlen, for familien Perries farm i det sydvestlige USA befinder sig på samme breddegrad som Madrid i Spanien.
Ude på marken kører en New Holland 8870-traktor spændt for en stor tallerkenharve, og det støver en lille smule. Men jorden er noget våd, da vi træder ud på den.
- Jeg er ved at gøre klar til at så, fortæller Rachella Perrie, der har stoppet traktoren og er steget ud for at tage mod gæsterne.
Hvad man ikke umiddelbart kan se er, at inde i kabinen ligger hendes to børn på otte uger og tre år og sover. Den lille i en babylift over venstre baghjul, og den største på gulvet ved venstre dør.
Et forsinket forår fordrer sit af en familie, der vil livet som farmere i USA.
Kører postrute
Udover at være mor til de to børn, gift med James Perrie og datter af en svinefarmer, der er gået fallit, og så køre traktor, når foråret melder sig, har Rachella Perrie også en anden tjans.
- Hver formiddag alle hverdage kører jeg en lokal postrute fra klokken halv otte morgen til klokken 12 middag, fortæller hun, mens vi opholder hende i forårsharvningen.
Børnene er i børnehave og småbørnsskole, når postruten køres igennem.
Det lyder barskt i vores øren, og man kan spørge sig selv, om det er prisen værd? Det må vi spørge James Perrie om, når vi møder ham om lidt.
Rachella Perrie siger farvel, stiger op på traktoren til sine to børn, der stadig sover uden at ane, at tre nysgerrige udlændinge i selskab med to amerikanere har forsinket det forsinkede forår en smule mere.
Som et gods
- Vi driver 2.200 acres (891 ha) med majs, sojabønner og lidt hvede og lucerne, fortæller James Perrie, der er steget ned af sin New Holland 70-serie traktor. Den er spændt for en ny, 16-rækket Case IH såmaskine, som kan så både majs og sojabønner.
Han forklarer også, at han synes det er en fordel, at denne såmaskine har en central såkasse, som gør det nemmere at fylde såsæd i frem for en såmaskine, hvor såkasserne er anbragt i forbindelse med det enkelte såaggregat.
Kapaciteten på såmaskinen er cirka 200 acres (81 ha) pr. dag og arbejdshastigheden er seks miles (9,6 km) i timen.
Såsæden bliver blæst ud til såskærene, og samtidig med såningen bliver der gødet med flydende N-P-K-S 20-5-0,5-5 gødning. I forvejen er jorden grundgødet.
- Vi nedfælder også et insekticid mod en orm, der kan æde rødderne på de små planter, forklarer James Perrie. Dermed giver han forklaringen på, hvorfor der er spændt en tank på hver side af traktorens forende.
Disse orm er kun et problem, hvor der bliver sået majs efter majs, mens et år med sojabønner mellem majs-afgrøderne renser marken for ormene.
Ormene overlever i afgrøderesterne, og de når at blive nedbrudt i det år, hvor der dyrkes sojabønner.
Dyrker GMO-afgrøder
James Perrie kan som amerikansk farmer vælge at dyrke gensplejsede afgrøder, og det gør han da også i et vist omfang.
- Vi dyrker Roundup-resistente sojabønner, og nogle år har vi også haft arealer med majs, der er resistent over for majsborebillen.
- Men denne majs er ikke resistent overfor den lige så skadelige rodorm. En sådan majs er først kommet frem sidste år, og jeg har i stedet valgt at dyrke en konventionel majs og forebygge skader med et insekticid, siger han.
Majsen er beregnet til industriformål, og der er et tillæg, som kan være op til 30 cents pr. bushel (otte øre pr. kg).
- Tillægget svinger mellem 10 og 30 cents og sidste år fik vi 22 cents, fortæller James Perrie.
Majsen bliver solgt inden høst på en kontrakt.
To sædskifter
I USA er det meget normalt at køre med et sædskifte, hvor majs og sojabønner veksler med hinanden. Men i Nebraska, hvor en del af jorden kan vandes med store vandingsanlæg, der drejer om et fast punkt i midten af marken, er det nødvendigt at dyrke mere tørkeresistente afgrøder på marker, hvor der ikke kan vandes.
- To tredjedele af vores majsareal og en tredjedel af vores sojaareal kan normalt vandes, fortæller James Perrie. Hverken hveden eller lucerne kan vandes. Disse to afgrøder dyrkes udelukkende på det, man herovre kalder dryland. Det vil sige marker, der ikke kan kunstvandes.
- Men sidste år havde vi kun majs, hvor vi kunne vande.
Vandingen kan også foregå ved at have helt flade marker, hvor vandet pumpes ud i riller langs kanten af marken, hvorfra det selv kan løbe videre ind mellem rækkerne. På den måde bliver hele marken vandet helt ud i alle hjørner.
Det gør den ikke, når der vandes med de store pivot-anlæg, som kører i cirkler.
- Normalt vander en pivot 160 acres (65 ha), og når vi ikke bruger indtræksmaskiner, er det fordi, de er for arbejdskrævende, siger James Perrie.
Forpagter jord
Rachella og James Perrie ejer selv 400 (162 ha) af de 2.200 acres, de dyrker.
- Vi vil gerne købe mere jord og håber, det bliver muligt i de kommende år, siger James Perrie.
Prisen på jord i Nebraska afhænger groft sagt af fire forhold, nemlig om den kan vandes, hvor tæt den er på en by, om den kan dyrkes med salgsafgrøder, og hvor god boniteten er.
- Nær Minden er prisen pr. acre 2.000 dollars (32.000 kr./ha) pr. acre, når der kan vandes. Herude ved os er prisen for jord, der kan vandes, mellem 1.300 og 1.700 dollars (20.800 og 27.250 kr./ha) pr. acre.
For jord, der ikke kan vandes, er prisen mellem 700 og 1.000 dollars (11.200 og16.000 kr./ha) pr. acre ude ved familien Perries farm. Vedvarende græsmarker til græsning af kødkvæg er billigere.
- Vi betaler mellem 120 og 135 dollars (1.925 og 2.166 kr./ha) for at leje jord, der kan vandes. Dryland koster mellem 50 og 70 dollars (800 og 1.125 kr./ha) at leje, siger James Perrie.
De senere år har han og Rachella ikke udvidet deres areal.
Hård Moder Natur
- Margenerne bliver tættere og tættere år for år, forklarer James Perrie om den økonomiske udvikling for familien som farmere.
- Så vi er nødt til at blive bedre år for år for at klare os.
Udbyttet i vandet majs er omkring 180 bushel pr. acre, som svarer til 11,3 tons pr. ha. Dækningsbidraget har i de senere år svinget mellem 50 og 100 dollars pr. acre (800 og 1.600 kr./ha).
- Moder Natur har også været hård ved os i de 10 år, vi har været selvstændige.
- Alligevel kan jeg ikke forestille mig at være andet end farmer, og jeg nyder at være min egen boss, lyder det ligefremt og klart fra James Perrie.
Efter at have demonstreret, hvordan den store Case IH såmaskine foldes sammen til transportstilling, starter han igen op med såarbejdet, som alle de mange nysgerrige spørgsmål har forsinket i en kostbar halv time i det forsinkede forår.358521-1 (størst) og 3 sat sammen
