Abonnementsartikel

Hornsyld Købmandsgaard byder på Forårsmesse lørdag 24. maj

Pandekager, hoppeborg, billig benzin og en præsident, som giver sit bud på Dansk Landbrug frem mod 2010 hører til attraktionerne, når Hornsyld Købmandsgaard lørdag 24. maj holder Forårsmesse.

Dagen starter kl. 9.00 og fra kl. 10.00 og hver hele time frem til og med kl. 15.00 er der rundvisning på virksomheden, som de seneste år har investeret for at være klar til fremtidens udfordringer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Klokken 14.00 er Peter Gæmelke klar med sit bud på fremtiden, og der er ved at være booket op, så husk at komme i god tid, hvis der skal være håb om at få plads i lokalet.

Og inden præsidenten træder i karakter, er der pandekager med forskelligt fyld fra kl. 11.30 til 14.00.

På den tilhørende tankstation lover Hornsyld Købmandsgaard "særdeles" billig benzin, og endelig er der mulighed for at deltage i en konkurrence om benzinkort, en Weber kuglegrill og en Bosch akku boremaskine.