Abonnementsartikel

"Vi skal være trygge ved det, vi spiser" udtalte fødevareminister Marianne Fischer Boel i Radioavisen i forbindelse med en diskussion om en eventuel lempelse i BSE-strategien. Jeg er helt enig.

Diskussionen om BSE-strategien blev taget op igen efter, at uafhængige engelske forskere er kommet til den fælles konklusion, at risikoen er uendelig lille for at kogalskab kan smitte mennesker, så de udvikler den dødelige sygdom "variant Creutzfeldt-Jakob" (vCJD).

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men endnu engang slog man fra politisk side fast, at der ikke skal ændres ved nedslagningsstrategien. Man vil fortsat slå hele besætninger af raske dyr ned. En handling, som koster millioner af kroner.

Fra Peter Gæmelke forlyder det dog, at man muligvis kan lempe reglerne for brug af kød- og benmel i foderet.

Hvad for en tryghed?

Som forbrugere er jeg ganske forvirret! I butikkernes køle- og frysediske ligger masser af oksekød fra lande, der ikke slår hele besætningen ned, når der konstateres BSE. Er det tryghed?

Jeg er forvirret

Man har hele tiden hævdet, at det er sandsynligt, at kogalskab stammer fra foder indeholdende kød- og benmel. Nu kommer man muligvis i nær fremtid igen til at anvende kød- og benmel, men man vil fastholde den uværdige nedslagning af raske dyr.

En ændring i nedslagningspolitikken burde efter min opfattelse komme før en eventuel ophævelse af forbuddet mod kød- og benmel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lad os dog kalde en spade for en spade, give klar besked til forbrugerne, importørerne og landmændene. Lemp strategien over hele linjen. Vi har i dag så sikre testmuligheder, at der med garanti ikke bliver sendt BSE-inficeret oksekød ud til forbrugerne.

Ligeledes er der sikkerhed for, at der ikke bliver blandet BSE-inficeret kød- og benmel i foderet. Om vi skal til at anvende det igen, er en helt anden diskussion

Lad os bruge de penge, der anvendes på BSE-bekæmpelsesstrategien, til i stedet at fremme menneskers og dyrs almene sundhed.