Den sjællandske producent af hovedkanaler til korn- og frøtørring, H.C. Kanaler, krydser for første gang Storebælt og viser sine produkter frem på Give Elementers stand på Landsskuet i Herning.

Det er virksomheden Inbyagro, der har H.C. elementerne med i sortimentet til korn- og frøavlere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hovedkanalelementerne støbes i øjeblikket i en forholdsvis grov beton, men vil senere på året blive støbt i flydebeton, der giver en glattere overflade.

Elementerne leveres i tre standardudgaver i højder op til fire meter. Elementerne kan anvendes både i forbindelse med nedstøbte kanaler og pansertopkanaler.

På toppen af elementerne kan man med særlige bærekonsoller lave en gangbro til inspektion. Det er også muligt at placere en blæser på toppen af elementerne.