Abonnementsartikel

Udnyttelsen af brunkul i åbne miner i Rhinlandet betyder nedlæggelse af landbrug, skove og endog hele byer

Jorden vibrerer under fødderne, og en dyb, dæmpet lyd af kæder fylder luften sammen med en tåge af sand. Verdens største bevægelige maskine, en gigantisk gravemaskine på larvefødder, ruller 10 til 15 meter frem for med sine skovle at æde endnu et stykke af jordskorpen.

Vi befinder os i en åben mine i Rhinlandet mellem Köln og Bonn, der er hjemsted for et af Europas største forekomster af brunkul.

Artiklen fortsætter efter annoncen

90 meter høj

Gravemaskinen tårner 90 meter i vejret og afleverer sin last af kul og sand på transportbånd, der løber over 40 til 50 kilometer for at fodre fem elværker med næring. I alt kræver kraftværkerne 250.000 ton kul om dagen. Denne maskine alene kan levere grave 300.000 ton brunkul ud af jorden om dagen.

Rundt om i den 2.000 hektar store mine står en håndfuld udgravningsmaskineri på forskellige højdeniveauer.

Nok til 300 år

Den intensive brug af brunkul har langt fra drænet området for ressourcer. Der udvindes årligt 100 millioner ton brunkul fra minerne, men der er fortsat kul nok til mindst 300 års energiforbrug.

De gigantiske udgravningsmaskiner arbejder ned til 100 meter under havets overflade og arbejdet foregår året rundt.

Ingen stilstand

Særligt om vinteren er det vigtigt at holde maskinerne i gang. Når vandet fryser er det svært at dræne jorden og holde gang i de lange transportbånd. Derfor kører maskinerne døgnet rundt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Brunkullene fra Rhinlandet står for 40 procent af regionens elforsyning. På landsbasis er det 16 procent af Tysklands samlede elforsyning.

I virksomheden RWE Rheinbraun er omkring 16.000 ansatte beskæftiget med minedrift og tilknyttede opgaver.

Genopbygning og -opdyrkning

Siden 1700-tallet er brunkul blevet udvundet af jorden. Og lige siden den tid har man været klar over, at den åbne minedrift giver store ar i landskabet, hvis naturen ikke bliver genoprettet.

Omkring 16.000 hektar god agerjord er berørt af den aktuelle minedrift. Heraf er halvdelen åbne mineområder, mens den anden halvdel bliver genoprettet.

Alt materiale, der ikke bliver brugt til forbrænding, bliver tilbageført til minerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Syv år

En genopretning af jorden tager minimum syv år, før den atter kan gives tilbage til landmændene.

De første tre år dyrkes lucerne, der holder på jorden med det forgrenede rodnet. Herefter bliver der dyrket hvede og byg.

En del af jorden bliver beplantet med løvskov for at skabe rekreative områder til kommende beboere, men langt størstedelen bliver givet tilbage til landmænd. I 2001 kunne mineejerne give 525 hektar tilbage.

Pak og flyt

Gennem 40 år har minedriften i Rhinlandet sat sine spor i landskabet hos menneskene og dyrene. Hele byer er jævnet med jorden, skove ødelagt og landbrugsjord inddraget.

Tusindvis af mennesker har måtte flytte til nye byer, og landmænd har skullet indstille sig på en ny tilværelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men som årene er gået, er kravene til den åbne minedrift blevet skærpet. Alle beboere i landsbyerne bliver nu - naturligvis - genhuset i boliger med samme standard, som husene de flyttede fra.

Jord erstattes

Langt sværere er det med landmænd, der mister deres gårde og jord. Det svære består i at finde en gård, der har samme størrelse som den forrige.

Samtidig skal jorden være være lige så frugtbar og være i umiddelbar nærhed af gården.

Det er et puslespil. Men indtil nu er det lykkedes for mineejerne, RWE Rheinbraun, at stille folk tilfreds. Og dog må koncernen hver gang give de genhusede lidt bedre kår, end de flyttede fra. foto 1 ( indsættes i foto 1)