Firmaet PanelTech A/S i Sunds har fordoblet sit salg af PanelPlus-paneler i Danmark på to år, og nu tilføjes en ny type panel, som har en skridsikker overflade og derfor er velegnet som gulvbelægning, afdækning af kanaler og meget mere.

PanelTech kører for tiden forsøg med den nye plade i forbindelse med afdækning af spalter omkring fodertrug.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Resultatet er ifølge firmaet, at den tåler syren fra foderet. Foderspild havner ikke i gyllen. Den har vist sig at være skridsikker, og materialets styrke betyder, at PanelTech ikke forventer slitage fra svinenes klove.

- Landmændene er blevet mere bevidste om valget af inventar og stiller derfor krav om, at det skal være solidt, rengøringsvenligt, enkelt i opbygning, fleksibelt og hurtigt at montere, siger projektchef Peter Mols, PanelTech A/S.

PanelPlus-panelerne fremstilles i forskellige udformninger til forskellige formål.

35 millimeter

Et 35 millimeter-panel er for eksempel velegnet til stiadskillelser i farestalde og klimastalde samt toklima-overdækninger og ikke-bærende skillerum. Inde i 35 millimeter-panelerne er der vertikale ribber for hver 10. centimeter. Det giver ifølge Peter Mols mulighed for at tilpasse panelerne med 10 centimeters intervaller og alligevel opnå en lukket ende.

Alle sider og toppen er lukket. Bunden lukkes med en klikprofil, der er fremstillet i samme materiale.

Artiklen fortsætter efter annoncen

51 millimeter

51 millimeter-panelet er anderledes opbygget, idet det er konstrueret med en intern cellestruktur som en sandwich med fire millimeter overflade på begge sider. Tilpasning af denne type paneler kan ske med fem centimeters intervaller.

Peter Mols anfører, at isoleringsevnen er meget høj som et resultat af lav termisk ledeevne i materialet og stillestående luft i de 100 procent lukkede celler. Det skulle samtidig reducere problemer med kondens.

Ifølge PanelTech er 51 millimeter-panelerne velegnede til vægkonstruktioner i stalde og til stiadskillelser til grise, kalve, heste med videre. Også til ikke-bærende skillerum og døre kan panelet anvendes. Peter Mols nævner, at op til seks meter høje vægge i forbindelse med sektionering uden problemer kan udføres med panelerne.

PanelTech anbefaler også dette panel til rumkonstruktioner i forbindelse med badeværelser, toiletter, badehuse, mandskabsrum, kemikalierum og lignende. Og som vægbeklædning i rum, der kræver høj hygiejne.

Enkel vedligeholdelse

Både 35 og 51 millimeter-panelerne fremstilles af Polypropylene copolymer, der er et materiale, som også anvendes i fødevareindustrien. Panelech fremhæver, at begge paneler er indgår i komplette systemer med diverse beslag og profiler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Monteringen foregår ifølge Peter Mols ganske enkelt ved hjælp af en boremaskine, skruenøgler og eventuelt en almindelig sav.

Materialet har ifølge PanelTech ikke brug for vedligeholdelse. Desuden anfører Peter Mols, at det er meget nemt at rengøre med en højtryksrenser og et minimalt forbrug af tid og vand.

Peter Mols sammenfatter fordelene ved panelerne i seks punkter:

Den nye skridsikre gulvbelægning fra PanelTech anbefales blandt andet til afdækning af spalter ved fodertrug.