Abonnementsartikel

Goldfodsyge afhænger af forhold som sædskifte, såtidspunkt og jordtype

Igennem tre år har udbredelsen af goldfodsyge været undersøgt på i alt 312 danske lokaliteter. Det er De Landøkonomiske Foreninger, Danmarks JordbrugsForskning og Monsanto, der i samarbejde har gennemført arbejdet, som dokumenterer, at goldfodsyge er en udbredt rodsygdom i danske kornmarker.

Undersøgelserne og konklusionerne omtales i Grøn Viden Markbrug 273 fra Danmarks JordbrugsForskning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Goldfodsyge er en svampesygdom, som angriber kornets rødder, der gradvist ødelægges.

Symptomerne er pletter med nødmodnede aks og dværgvækst, og problemet forekommer især i to- og treårshvede.

Ifølge Grøn Viden kan kraftige angreb af goldfodsyge reducere udbyttet med 10-20 hkg pr. hektar.

Sædskifte og såtidspunkt

Det fremgår også, at sædskiftet, såtidspunktet og jordtypen er de væsentligste faktorer, som påvirker udviklingen af sygdommen.

- Angreb af goldfodsyge kan holdes nede ved at inkludere raps, ærter, roer og havre i sædskiftet og udsætte såtidspunktet til sidst i september, fremgår det af Grøn Viden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Et varmt og fugtigt efterår, en mild vinter og et varmt og fugtigt forår er de bedste betingelser for udvikling af goldfodsyge.

Bejdsning og bonitet

Bejdsning med for eksempel Latitude, der virker specifikt mod goldfodsyge, kan forsinke udviklingen af sygdommen og reducere udbyttetabet med cirka 50 procent.

Hvede som forfrugt giver særlig høj risiko med hensyn til udvikling af goldfodsyge, men også boniteten spiller en rolle. Bejdsning er dog kun aktuelt ved 2. og 3. års hvede. Ved såning midt i september opgøres omkostningen til bejdsning til fire hkg pr. hektar.

Undersøgelsen, som omtales i Grøn Viden, viser, at det især er på de lettere jorder, at de kraftigste angreb af goldfodsyge optræder. Alligevel konstateres det i undersøgelsen, at der på de forskellige jordtyper kun er en mindre variation i merudbyttet efter bejdsning.

- Der har således også i en række tilfælde været god økonomi i bejdsning på de svære jorde, lyder konklusionen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Størst effekt i tidlig hvede

Undersøgelserne viser desuden, at effekten af en bekæmpelse er størst ved den tidlige såning. Ved såning i oktober har effekten vist sig at være minimal.

Forsøg i rug, triticale og vinterhvede viste lavest angreb i rug og følgelig også det mindste merudbytte ved bejdsning med latitude. Vinterhveden var hårdest angrebet af goldfodsyge, og effekten af latituden var derfor også størst her. Angrebene på triticale var på et niveau imellem rug og hvede, og merudbyttet befandt sig også midt imellem.

Konklusionen er, at det ikke kan svare sig at bejdse rug- og triticaleudsæden.

Risikovurdering

De indsamlede data har resulteret i udviklingen af et skema til risikovurdering, som ud fra jordtype og såtidspunkt opstiller sandsynligheder for et goldfodsygeindex over 20.

Goldfodsygeindexet beregnes i vækststadium 75 ud fra et vægtet gennemsnit af, hvor hårdt de enkelte planter er angrebet i en prøve på cirka 50 planter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Skemaet viser med andre ord, hvor stor sandsynligheden er for, at hveden angribes af goldfodsyge i et omfang, der gør bejdsning rentabelt.