Hvis man som mælkeproducent vil have lov til at bestemme selv og lade hånt om fællesskabet, er det ikke Arla Foods, man skal være andelshaver i fremover.

Så skarpt kan det godt stilles op, når man nærlæser de krav, som bliver stillet i Arlagården.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det nye kvalitetsprogram blev vedtaget af selskabets repræsentantskab på et møde 24. juni 2003, og fra 1. oktober i år starter det.

Men først fra 1. april 2004 starter besøgene ude på andelshavernes gårde, hvor kontrollanter vil se efter, at den enkelte andelshaver lever op til kravene i Arlagården.

Den første besøgsrunde vil være tilendebragt to år senere og kommer i alt til at koste 25 millioner kroner.

Sanktioner på plads

Lever landmanden ikke op til kravene, får han en henstilling om at ændre på de kritisable forhold. Og såfremt ændringen ikke har fundet sted inden for den givne tidsramme, kan sanktioner tages i anvendelse.

I værste fald i form af, at mælken i en midlertidig periode ikke afhentes. I mindre grelle tilfælde kan der blive tale om enten en reduceret afregningspris eller en bod.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Missionen med kvalitetsprogrammet er "At tilbyde moderne forbrugere mælkebaserede fødevarer, som skaber inspiration, tryghed og velvære".

De fire hjørnestene for programmet og dermed overskrifter for krav til bedriften er forhold, der er af betydning for:

På plads i andre lande

Programmet er resultatet af en toårig proces, som er holdt inden for rammerne af demokratiet i Arla.

I Holland og Norge er der allerede gennemført lignende programmer. I Frankrig og Storbritannien er der nogle selskaber, der har kvalitetsprogrammer. I Sverige har Arla allerede Arla Kvalitet.

I Tyskland, Østrig, Australien, USA og New Zealand er der også programmer på vej - enten for alle mejerier eller nogle af dem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dermed efterspørger flere af de større detailhandelskæder også et kvalitetsprogram fra Arla i Danmark og Sverige.