Når en ny sort af korn, raps eller ærter lukkes ud på danske landmænds marker, har den forudgående været gennem en afprøvning. Det er altså ingen tilfældighed, hvilke sorter, landmænd kan købe og dyrke i Danmark.

En planteforædler kan derfor heller ikke efter forgodtbefindende begynde at sælge en sort og anprise den udfra udenlandske erfaringer med dens egenskaber - hverken med hensyn til udbytte, sygdomsresistens eller andre betydende dyrkningsegenskaber.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der skal danske tal på bordet, før sorten kan komme på sortslisten.

Som landmand får man dermed sikkerhed for, at en valgt sort ikke overrasker med hensyn til dens dyrkningsegenskaber.

Men det kræver selvfølgelig, at man som landmand bruger de informationer, der kommer ud af sortsafprøvningerne rundt i landet.

I praksis foregår afprøvningerne i forsøgsparceller, som passes og plejes af kyndige planteavlskonsulenter, der også foretager såning, registreringer, behandlinger og høst.

103 vinterhvedesorter

Når en planteforædler har fremavlet en sort, som man finder velegnet til dyrkning i Danmark, bliver der lavet aftaler med Danmarks JordbrugsForskning og Landscentret, Planteavl om at tage den med i sortsafprøvningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Som regel har en sort på dette tidlige stadium kun et nummer og ikke noget navn. En nummersort plejer fagfolk at kalde disse sorter.

Afprøvningen finder sted på 8-10 lokaliteter placeret rundt om i Danmark.

- I år har vi 103 sorter af vinterhvede her i Refsvindinge på Østfyn, fortæller Arne Pedersen, planteavlskonsulent i Fyns Familielandbrug. Sammen med kollegaen Peter Mortensen står han for det meget store forsøg med vinterafgrøder. På marker inden for et par kilometers afstand er raps og vårafgrøderne placeret i tilsvarende forsøg.

I sammenhæng med sortsforsøgene, som er anlagt hos gårdejer Per Godske Pedersen, er der også observationsparceller med sammenlagt cirka 200 af både nye og dyrkede sorter af vintersæd. Her bliver der ikke målt udbytte, men iagttaget dyrkningsegenskaber i ubehandlede og behandlede parceller.

Sikker afprøvning

Medarbejdere fra Landscentret, Planteavl forestår såningen af afgrøderne, efter forsøgsværten har klargjort såbedet. Der er fire gentagelser af hver parcel med en sort, og parcellerne er tilfældigt placeret mellem hinanden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I vinterhvede bliver forsøgsparcellerne sprøjtet, så måltallet for behandlingsindekset på 0,7 overholdes, forklarer Jon Birger Pedersen, landskonsulent i korndyrkning på Landscentret.

Ud af de 103 sorter er 40 nye, og af disse har mange endnu ikke fået et navn. Det er heller ikke sikkert, at de kommer ud i dyrkning.

- Hvis forædleren ikke mener, sorten lever op til kravene, kan han trække den tilbage igen, siger Arne Pedersen.

Udover vinterhvede indeholder det store forsøg ved Refsvindinge også vinterbyg, rug og triticale.

Hurtigt på nettet

Når forsøgsparcellerne er høstede, sendes der en prøve på cirka et kg til Landscentret, Planteavl af hver sort.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Samtidig indberetter vi høstudbytte og de øvrige registreringer, fortæller Arne Pedersen.

Når prøven er analyseret samme dag, som den modtages i Skejby, og resultaterne behandlet statistisk, lægges de straks ud på SortInfo, som er en internetbaseret database (www.sortinfo.dk).

- Her kan alle landmænd hente dyrkningsoplysninger uden at betale for det, siger Jon Birger Pedersen.

Det betyder også, at man hurtigt og sikkert kan orientere sig om, hvilke sorter der klarer sig bedst.

- På den måde er det muligt at foretage sortsvalg til sine egne marker på basis af de nyeste resultater.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Selv i vinterraps, hvor der er meget kort tid mellem høst og såning af næste års afgrøde, er det muligt at vælge sort udfra årets resultater, siger Jon Birger Pedersen.

På SortInfo er det også muligt at se, hvor store mængder såsæd, der er til rådighed af den enkelte sort.

Ser forskelle på sorterne

I observationsparcellerne bliver dyrkningsegenskaberne bedømt i de renholdte parceller.

- Det er den samme medarbejder fra Danmarks JordbrugsForskning, der foretager alle bedømmelser over hele landet, siger Jon Birger Pedersen.

- På den måde får vi ensartede bedømmelser, og det er vigtigt, understreger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sammen med observationsparcellerne er der også sået såkaldte fangsorter.

- En fangsort er en sort, som vi ved er meget modtagelig overfor en sygdom. Når vi registrerer sygdommen på denne sort, ved vi, at et angreb er på vej, siger Arne Pedersen.

Varslingerne bliver lagt ud på nettet og benyttet af planteavlskontorerne i deres Afgrødenyt.60521-1

Raps bliver også afprøvet, og her er det Arne Pedersen (tv) og Jon Birger Pedersen (th), som må opgive at gå ind, fordi grænserne mellem parcellerne er forsvundet i vækst. Inden høst skal planterne i parcellerne adskilles for at få en korrekt udbyttemåling.60521-4