Abonnementsartikel

Fyringer, rationaliseringer og nye kundeområder har båret de lokale rådgivningscentre frem til solide økonomiske resultater i 2002

Rådgivningscentrene landet over har det forgangne år haft vind i sejlene på den økonomiske front - men fremgangen er for en lang række centre skabt ved at fyre medarbejdere og dermed opnå besparelser på personaleomkostningerne.

Aktivitetsniveauet er dog også gået frem, og flere centre ser lyst på fremtiden. Det viser en gennemgang af en række regnskaber fra rådgivningstjenesten og en rundringning til flere centerledere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

MaskinBladet gennemgik sidste år regnskaberne for en række af landboforeningernes rådgivningscentre, og dengang var de finansielle resultaterne nedslående. Samlet var tabet i 22 medvirkende landboforeninger på 10,9 millioner kroner ud af en omsætning på 894,9 millioner kroner i 2001.

En gennemgang af regnskaberne fra 2002, som omfatter 21 centre, viser, at bundlinjen mange steder er vendt til overskud. Stort set samtlige centre kan melde om økonomisk fremgang.

Fra minus til plus

Årsagen til den positive vending i økonomien har centerledere og direktører ude på de enkelte centre gode forklaringer på.

I 2001 kom LandboCentrum ud med et minus på 2,5 millioner kroner. Det skyldes ifølge centerleder Jakob Kjærsgaard, at udgifter til en fusion kostede på bundlinjen. 2002 har til gengæld budt på et flot resultat på 1,4 millioner kroner.

- Vi er vældige tilfredse med regnskabet, som er det første normale regnskab siden vores fusion, bemærker Jakob Kjærsgaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

LandboCentrum har ganske vist hævet priserne på sine ydelser i samme periode, men Jakob Kjærsgaard oplyser, at det er en stigende efterspørgsel på rådgivningen, der har givet udslag i et bedre økonomisk resultat.

- Vi har kun hævet priserne marginalt. 90 procent af fremgangen kan henføres til flere opgaver og flere efterspørgsler. De resterende 10 procent er stigende priser, siger Jakob Kjærsgaard.

Færre ansatte

LandboCenter Midt har også formået at vende økonomien. I 2001 var underskuddet 1,7 millioner kroner, men 2002 gav et solidt overskud på 655.000 kroner. I modsætning til LandboCentrum, der har undgået at afskedige ansatte, har LandboCenter Midt måttet skære i medarbejderstaben.

- Vi har haft en runde, hvor vi måtte barberere i antallet af medarbejdere og dermed opnå en rationaliseringsgevinst, siger rådgivningschef Anders Ahrenfeldt.

Nedskæringer kendetegner også udviklingen hos Landbrugsrådgivning Østjylland, hvor antallet af medarbejdere er nedbragt fra 154,2 årsværk i 2001 til 145,6 årsværk i 2002. De færre medarbejdere har resulteret i det højeste overskud blandt de medvirkende landboforeninger, nemlig et resultat på 2,3 millioner kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På landets største lokale rådgivningscenter, LandboNord, er tendensen den samme.

Henning Krabbe oplyser, at LandboNord er gået fra 260 medarbejdere fra før fusionen i 2000 til en stab svarende til 185 årsværk. Fra 2001 til 2002 er staben skåret med hele 40 medarbejdere.

At det kan svare sig at mindske arbejdsstyrken, vidner den økonomiske fremgang i LandboNord med al tydelighed om. LandboNord fik i 2002 et overskud på 2,1 millioner kroner mod et underskud på 1,4 millioner kroner i 2001.

I årsregnskabet fra LandboNord knyttes følgende kommentar til medarbejdernes antal:

- Den i 2001 iværksatte tilpasning af medarbejderstaben er fortsat i 2002, og det kan nu spores i årets resultat, lyder det.