Abonnementsartikel

EU"s landbrugsministre blev torsdag 26. juni enige om en reform af støtteordningerne

Efter lange seje forhandlinger er det tidligt torsdag morgen 26. juni lykkedes EU"s landbrugsministre at nå til enighed om en reform af støtteordningerne, oplyser en talsmand for EU-Kommissionen. Det skriver Jyllands-Postens internetavis.

- Der bliver en reform. Landbrugsordningerne vil grundlæggende blive ændret, siger talsmand Gregor Kreuzhüber.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Aftalen blev hurtigt indgået, efter at ministrene genoptog drøftelserne efter en pause i nat. På bordet i mødelokalet i Luxembourg var et udkast til kompromis, som EU-Kommissionen og det græske formandskab har udarbejdet.

Hovedelementerne i kompromisforslaget er, at princippet om at sænke interventionspriserne på korn opgives på grund af blandt andet fransk modstand. Til gengæld reduceres støtten til oplagring af korn. Desuden mindskes interventionspriserne på smør knap så meget som oprindeligt tænkt.