Abonnementsartikel

Peter Gæmelke finder det kritisabelt, at den vedtagne reform af landbrugspolitikken giver mulighed for nationale afvigelser

Landbrugsraadets præsident, Peter Gæmelke, er ikke tilfreds med, at EUs landbrugsreform blev vedtaget torsdag 26. juni. Det er imod landbrugets anbefaling, at reformen vedtages før afslutningen af WTO-forhandlingerne.

- Det indebærer fare for, at EUs landbrug kommer til "at betale to gange". Derfor må vi nu forlange, at EU fastholder den linje, der er lagt med reformen som EUs sidste tilbud, så vi undgår, at dette sker, siger Peter Gæmelke.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Peter Gæmelke understreger dog, at situationen kan vendes til en fordel, hvis EU lægger en fast linje i WTO-forhandlingerne, idet man med baggrund i reformen kan gå mere aktivt ind i forhandlingerne om de centrale spørgsmål på landbrugsområdet. Herunder må EU forlange, at andre lande giver tilsvarende indrømmelser.

- På den positive side tæller, at reformen betyder øget markedsorientering. Det har vi længe ønsket i dansk landbrug. Det er dog meget kritisabelt, at det for at få forliget i hus blev nødvendigt at indbygge så mange muligheder for nationale afvigelser fra de generelle regler om især afkobling af landbrugsstøtten.

- Det skete i et omfang, så man også fra dansk side blev nødsaget til at anmode om afvigelser. I den forbindelse anerkender vi fødevareministerens indsats for at sikre fortsat støtte til handyrproduktionen.

- Resultatet er dog nu, at vi har en "à la carte-landbrugspolitik", hvor landene på en række områder kan vælge at gennemføre forliget på forskellige måder. Bedre bliver det ikke af, at landene tilmed kan vælge at gennemføre afkoblingen af landbrugsstøtten på forskellige tidspunkter.

- Faren for konkurrenceforvridning mellem lande, regioner og produktionsgrene er derfor stor, ligesom vi må frygte, at nationale støtteordninger får øget omfang, siger Peter Gæmelke.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Set med danske øjne må vi endvidere beklage, at landene frit kan vælge, om støtten til markfrø skal afkobles. Det har flere uheldige konsekvenser, herunder at det forringer mulighederne for at gennemføre den såkaldte danske afkoblingsmodel, tilføjer han.

Endelig understreger Peter Gæmelke, at det helt afgørende spørgsmål nu er, hvordan vi får gennemført afkoblingen af landbrugsstøtten i Danmark. Der foreligger flere muligheder og modeller.

- Vi vil nu vurdere disse muligheder sammen med fødevareministeren, så der hurtigst muligt kan træffes en beslutning, der afliver den urimelige usikkerhed, som længe har været i erhvervet omkring især overdragelser af jord og landbrugsejendomme. Vores ledetråd i disse overvejelser vil være at sikre, at den afkoblede støtte bliver tildelt de aktive producenter, understreger Peter Gæmelke.