Abonnementsartikel

EU-kommissionen indbringer 11 medlemslande for retten i GMO-sag og fire lande i sag om burhøns

11 medlemmer af EU har endnu ikke indarbejdet EUs regler om udsætning af GM-organismer i naturen. Deadline for national lovgivning på området var 17. oktober 2002.

EU-reglerne strammer de hidtidige regler på området og blev ifølge kommissionen indført for at sikre en trinvis frigivelse af genmodificerede organismer i naturen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De 11 lande er Frankrig, Luxembourg, Belgien, Holland, Tyskland, Italien, Irland, Grækenland, Spanien, Østrig og Finland.

Smøl med hønsregler

Den er også gal med flere medlemslandes indarbejdelse af EU-regler om æglæggerhøns i deres nationale lovgivning.

Østrig, Belgien, Grækenland og Italien er derfor indklaget for EF-domstolen for ikke at have implementeret et direktiv fra 1999 om minimumstandarder for æglæggende høns.

Fristen for at indarbejde EU-reglerne var 1. januar 2002, men trods en henvendelse fra EU i januar 2003, har de fire lande stadig ikke indarbejdet reglerne i deres lovgivning.