Abonnementsartikel

Fødevaredirektoratet vil fremover offentliggøre mistanker om BSE på internettet

Fødevaredirektoratet vil i fremtiden offentliggøre alle mistanker om BSE på ministeriets hjemmeside www.foedevaredirektoratet.dk.

Målet er at give offentligheden et bedre overblik over den danske status for BSE og andre alvorlige husdyrsygdomme.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er blandt andet hensigten at sikre en mere synlig sammenhæng mellem en mistanke og en efterfølgende be- eller afkræftelse af mistanken.

Hidtil har direktoratet kun offentliggjort alle mistanker om BSE via pressemeddelelser.

Positive resultater af foreløbige undersøgelser og bekræftede BSE-tilfælde samt udbrud af andre alvorlige husdyrsygdomme vil fortsat blive offentliggjort ved pressemeddelelser.