Abonnementsartikel

Agco har øget omsætningen og forbedret indtjeningen i det seneste kvartal i forhold til samme kvartal i 2002

I april, maj og juni omsatte Agco-koncernen for 902,7 millioner dollar imod en omsætning på 773,7 millioner dollar i samme kvartal i 2002. Det er en fremgang på 17 procent.

Ifølge Agco skyldes fremgangen primært forbedrede markedsvilkår i Sydamerika, forøget salg af Challenger-produktlinjen, anskaffelse af Sunflower-mærket og positive valutaforhold.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samme positive udvikling spores, når der ses på resultatet for årets første seks måneder.Her er omsætningen steget fra 1,39 milliarder dollar i første halvår 2002 til 1,66 milliarder dollar i samme periode i år. Fremgangen er dermed på 19 procent.

Den positive udvikling i omsætningen smitter også af på indtjeningen.

Nettooverskuddet efter skat steg fra 14,1 millioner dollars i andet kvartal 2002 til 15,6 millioner dollar i andet kvartal 2003.

På halvårsbasis er fremgangen endnu større, idet første halvår i 2002 bød på et underskud på 12,1 millioner dollar, mens første halvår 2003 har givet et overskud på 28,1 millioner dollar.

- Som tidligere meddelt er vores andet kvartals resultat påvirket negativt af produktionsineffektivitet, som reducerer effekten af salgsfremgang og fordelagtige valutakurser, siger Agcos topchef Robert J. Ratliff.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er fokuseret på at forbedre produktiviteten for at realisere en bedre fortjeneste og en fremgang i indtjeningen i resten af 2003, siger han.