Abonnementsartikel

Formanden for Sønderjysk Svinerådgivning, Jørgen Gram, inviterer 11. august til åbent hus i sin nye FRATS stald

Den 11. august er der åbent hus i en ny FRATS stald, som er første skridt i en større udvidelsesplan, som halverer antallet af dyreenheder på Ankergård ejet af Jørgen Gram, formand for Sønderjysk Svinerådgivning.

Jørgen Gram overtog forældrenes gård, Ankergård i Gabøl ved Vojens, i 1980. Dengang var der primært planteavl på de 110 hektar, og arealet belv hurtigt udvidet og suppleret med en svineproduktion på 110 søer plus opdræt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Siden er produktionen løbende udvidet, så den i dag omfatter 250 søer på Ankergård og en produktion på ca. 6.000 grise om året. I den nye FRATS stald, hvor der er 3.000 stipladser, skal grisene gå fra FRavænning Til Slagtning - heraf navnet FRATS.

Det er planen, at der udvides til 520 søer på Ankergård med to ugers holddrift. Hvert tredje hold skal så sælges ved fravænning.

- Jeg valgte FRATS, fordi jeg tror på et system, hvor grisene er skilt ad i aldersgrupper. Jeg kunne selvfølgelig også bare få nogle flere søer og så sælge grisene ved fravænning.

- Men jeg vil hellere selv fede mine grise op, fortæller Jørgen Gram.

Efter udvidelsen bliver alle smågrisene flyttet væk fra Ankergård og ned i den nye FRATS stald, som ligger tre kilometer væk fra landsbyen Gabøl og andre naboer. Det betyder, at antallet af dyreenheder på Ankergård halveres.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Studietur gjorde det enkelt

Fra begyndelsen var det planlagt, at FRATS stalden skulle køres med dobbelt-FRATS, hvor halvdelen af grisene tages ud og sælges ved 30 kg.

Ved det system fyldes stien med grise efter arealkravet for 30 kgs grise (0,30 m2/gris). Men en studietur til Canada ændrede Jørgen Grams holdning. Turen kunne såmænd ligeså godt have været gået til Sjælland.

For det var direktør Bjarne K. Pedersen, Egebjerg, som på turen fik overbevist Jørgen Gram om blandt andet arbejdsbesparelserne og uændret totaløkonomi ved enkelt-FRATS. Her bliver i dette tilfælde 500 grise sat ind i stalden ved fravænning, og de går samlet, indtil de skal slagtes.

Stien fyldes således ved indsættelse af grise efter arealkravet for 110 kg"s grise (0,65 m2/gris).

I stalden er der monteret Egebjergs INN-O-WALL vådfodringsvæg, som med integrerede nedløbsrør sikrer let adgang for alle grise til den rustfri stålkrybbe.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den glatte overflade på væg og inventar mindsker tilsmudsning og arbejdsforbrug ved rengøring.

På ejendommen kan også ses en gyllelagune, som er lavet for at nedsætte fordampningen af ammoniak, og for at gylleopbevaringen ikke skal syne så meget i landskabet.

På hjemmesiden www.egebjerg.com er en kørselsvejledning.