Abonnementsartikel

En opgørelse fra Plantedirektoratet viser, at der kun er salmonella i få kvægfoderblandinger og råvarer

Salmonella forekommer kun i ganske få tilfælde i kvægfoderblandinger og råvarer. Det viser en opgørelse fra Plantedirektoratet, der over de seneste fire kvartaler har udtaget 751 prøver af kvægfoderblandinger, hvoraf der i blot tre prøver kunne påvises salmonella. Det fremgår af Kvæginfo, som udsendes af Dansk Kvæg.

Tre positive prøver ud af 751 prøver svarer til en forekomst af salmonella i 0,4 procent af prøverne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Plantedirektoratet har også udtaget prøver af fodermidler til produktionsdyr. Ud af 259 prøver har der været fire positive prøver, som dog begge forekom i 2. og 3. kvartal af 2002. I de to seneste kvartaler i opgørelsen har man ikke fundet spor af salmonella i prøver af fodermidler til produktionsdyr.

De fire positive prøver var alle prøver af sojaskrå.