Abonnementsartikel

Arla Foods lancerer til efteråret nye produkter til finere madsteder og specialforretninger

Flere kritiske bemærkninger om manglende nyudvikling af produkter rettet mod de danske fødevaregiganter Danish Crown og Arla Foods forstummer en smule med sidstnævntes bekræftelse af, at man er på vej med en række kvalitetsprodukter rettet mod landets bedste restauranter og specialforretninger.

Pressechef i Arla Foods, Louis Honoré, bekræfter over for Jyllands-Posten, at man arbejder med et projekt om lancering af nye produkter, som henvender sig til købere af produkter af høj kvalitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Projektet vil ifølge Jyllands-Posten omfatte nye oste og et par andre produkter. I første omgang satses på salg til de førende restauranter i Danmark, men siden hen vil salget blive udvidet til salg i delikatesseforretninger.