Abonnementsartikel

Mælkeproducent Jan Hansen har i fem år ladet køerne græsse døgnet rundt i sommerhalvåret - det giver sammen med en åben dystrøelsesstald en rationel bedrift

Der er langt til nærmeste kollega for mælkeproducent Jan Hansen i Holme Olstrup. Byen er da også betydelig mere kendt for Bonbon-land end for landbrug.

På Sydsjælland er landbruget ikke udpræget intensivt, og det har indflydelse på naboskabet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg har et utroligt godt forhold til mine naboer, der er meget glade for, at mine køer græsser nær deres huse, siger Jan Hansen, der har 100 malkekøer græssende på knap 40 hektar jord hen over sommeren.

Jan Hansen er uddannet agrarøkonom. Uddannelsen blev efterfulgt af fem år som konsulent for DLG. Men i 1998 sprang han fra jobbet og købte gården Lærkeholm. På det tidspunkt var der 50 malkekøer i en gammel bindestald.

Den nuværende bedrift er bygget op omkring en kostald med plads til 140-150 malkekøer. Kostalden er en dybstrøelsesstald, der reelt blot er en lade med delvist lukkede sider. Malkestalden er en 2 x 8 - 60 graders sildebensmalkestald.

De tilhørende 147 hektar jord er af en blandet beskaffenhed. De består for en stor dels vedkommende af ukurante jorde, der bruges til afgræsning. Jan Hansen ejer selv 79 hektar resten forpagter han.

Sundt med frisk luft

Køerne går på græs natten over i en fold tæt på gården. De malkes mellem klokken halv fem og klokken syv om morgenen og drives derefter cirka 1.500 meter til et moseområde, der drænes af pumper i sommerhalvåret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ved halvfiretiden om eftermiddagen drives køerne tilbage til gården for at blive malket, og de bliver derefter lukket på fold ved gården for natten. Jan Hansen har en fodermester på 19 år til at hjælpe sig på gården til daglig.

- Det tager tid at drive køerne frem og tilbage på græs. Men ved at udnytte afgræsningsmulighederne og lade køerne gå så meget ude, holdes omkostningerne nede, konstaterer Jan Hansen.

Han har selv et indtryk af, at han har en sund besætning. Det viser sig ved meget få dyrlægebesøg og fraværet af problemer med køernes bentøj.

Når kalvene er omkring seks måneder gamle lader han dem komme på græs en måneds tid. Når de atter er i stalden, modtager de omgående en ormekur. Derved er kalvene blevet udsat for orm, men har ikke fået symptomer. Resultatet er, at kalvene efter kuren har opnået immunitet.

Få maskiner

Jan Hansen vurderer selv, at han har ganske få maskiner på Lærkeholm. Det er blandt andet en lille håndfuld ældre traktorer, en rendegraver, en vendeplov, en såmaskine, en gødningsspreder og en høvender. Dertil komme er mikservogn på otte kubikmeter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Om vinteren betyder den lille kapacitet i mikservognen, at vi skal lave to læs til køerne og et læs til kvierne, fortæller Jan Hansen.

Han har aktuelle planer om at udvide produktionen og holder derfor indtil videre fast i den nuværende løsning.

Hvis der skal udføres større sæsonbetonede opgaver, lejer Jan Hansen sig frem. Det kan for eksempel være leje af en vendeplov eller en majssåmaskine.

Det tunge arbejde såsom gyllekørsel og snitning lader han en maskinstation tage sig af.

Ændringer på vej

Jan Hansen har søgt at foretage en gradvis opbygning af sin bedrift over en årrække. Han søger nu om at få lov til at få 249 DE. Det vil sige 165 køer af stor race eller 200 Jerseykøer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvis ansøgningen går igennem, vil Jan Hansen forlænge den nuværende staldbygning og lave sengebåse til dyrene.

Med i denne løsning forestiller han sig, at foderbordet bliver en hængebaneløsning. Det vil betyde et reduceret foderbord med gruppevis fodring.

- Ved at styre fodringen elektronisk bliver det meget nemmere at få kontrol med ydelsen på de enkelte dyr, mener Jan Hansen.

Han ser flere sammenhængende fordele ved at gå væk fra dybstrøelsen i kostalden.

- Jeg er ved at være træt af al den halm. Det bliver stadigt dyrere, da jeg ikke selv har noget. Ved at droppe halmen bliver jeg også uafhængig af leverancerne og kan spare tid. Og ved at gå over til gylle kan jeg også få en bedre udnyttelse af gødningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I og med at jeg kan nedfælde gyllen betyder det, at fordampningen bedre kan styres. Det bliver derfor lettere at få godkendelsen til at udvide bedriften, vurderer Jan Hansen.

Fokus på mælken

Fra oktober måned i år er det slut med at drive køerne til mosen. Pumpen, der dræner mosen, bliver slukket, og derved opstår der 50 hektar sø i området. Amtet har købt jorden af de omkringliggende landmænd til brug i et 95 hektar stort narturprojekt.

Jan Hansen får naturligvis kompensation for de syv hektar, han har i moseområdet.

- Jeg håber på at få jord tættere på gården. Men det er nu ikke jorden, der har min interesse. Jeg forventer, at planteavlen med tiden vil blive varetaget gennem pasningsaftaler med andre landmænd, siger Jan Hansen.

Han har også andre bud, når man spørger til fremtiden for hans bedrift.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg forventer selv, at jeg om fem til seks år vil have en fuldautomatisk robotstald. Det bliver den udvidede staldbygning bygget efter, siger Jan Hansen.

Det vil betyde færre køer at kigge på for beboerne i Holme Olstrup og omegn - for der er 10 kilometer til nærmeste kollega med mælkeproduktion.Foto: Laerkeholm-1

Mælkeproduktion

100 malkekøer med en gennemsnitlig ydelse på 9.200 kg/år

Mælkekvoten er på 742,83 ton ved en fedtprocent på 5,6. Mange af Jan Hansens køer er blandingsrace, og det resulterer i en fedtprocent på 4,62.

Hen over sommeren har celletallet ligget på 186.000. Jan Hansens erfaring er, at tallet falder til et lavere niveau om vinteren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Planteavl

147 hektar jord i omdrift, heraf: